Vækstkomet tvunget til nedjustering

Lavere omsætning end ventet hos den nykøbte amerikanske distributør og en svag dollarkurs har tvunget børsnoterede Thrane & Thrane til at nedjustere forventningerne til årsomsætningen med 10 millioner kroner.

Den børsnoterede producent af satellit-kommunikationsudstyr, Thrane & Thrane fra Lyngby, har måtte nedjustere forventningerne til omsætningen i den kvartalsrapporten for årets første tre kvartaler.

Selskabet, der er et af hurtigst voksende it-selskaber på børsen, venter nu en samlet omsætning på 630-650 millioner kroner mod tidligere 640-660 millioner kroner. Selskabet fastholder dog forventningerne til indtjeningen på bundlinjen i niveauet 80-90 millioner kroner.

Nedjusteringen kommer som følge af Thrane & Thranes køb af selskabets amerikanske distributør LandSea Systems i efteråret.

»Dels havde vi estimeret, at LandSea ville komme med en omsætning på 20 millioner kroner det første halvår, men i det første kvartal har omsætningen været 7-8 millioner, og det niveau forventer vi gentager sig i det kommende kvartal. Dels er dollarkursen lav, hvilket giver en lavere omsætning målt i danske kroner,« forklarer Henrik Lunde, salgs- og marketingsdirektør i Thrane & Thrane til it-avisen ComON.

»Vi fastholder dog forventningerne til resultatet, fordi indtjeningsmarginen stadig er den samme. Det er blot omsætningen, som er lavere grundet dollarkursen,« uddyber Henrik Lunde.

Isoleret set blev tredje kvartal på Thrane & Thranes bedste hidtil med et salg på 171 millioner kroner mod 141 millioner i samme kvartal i 2002. Periodens resultat blev 26,3 millioner kroner mod 8,8 i tilsvarende periode i 2002. Dermed har selskabet har selskabet øget overskudsgraden fra 10,6 procent til 22,6 procent.

Væksten i Thrane & Thrane er primært drevet af en stærkt øget efterspørgsel på alarmsystemer til skibe. Den Internationale Maritime Organisation har skærpet sikkerhedskravene til olietankere, cointainerskibe og en række øvrige lastskibe på mere end 500 bruttoton bygget før 1. juli 2004. I alt vurderer Thrane & Thrane, at 40.000 skibe vil blive berørt af ændringerne, og det børsnoterede danske selskab forventer at vinde ordrer til en betydelig andel af disse skibe.

Da Thrane & Thrane i december lancerede sin nye sikkerhedsløsning til netop disse skibe, modtog Lyngby-virksomheden på mindre end seks uger ordrer for cirka 20 millioner kroner. Det maritime område voksede 24 procent og udgør nu en tredjedel af brødrene Thranes forretning.

I 2003 steg Thrane & Thranes aktiekurs 48 procent. I januar fortsatte kursen fremad med otte procent, hvilket dog var den næstlaveste stigningsprocent blandt de danske it-aktier.

Umiddelbart efter nedjusteringen faldt Thrane & Thrane-kursen 1,5 procent til 183.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere