Handspring kommer først med sin nye Visor Edge, en tynd håndholdt computer, der sandsynligvis allerede bliver præsenteret senere i dag. Modellen sammenlignes med Visor Platinum, men computeren er mindre og indeholder en mindre udvidelsesport. Hvis man har behov for at anvende eksisterende Visor-udvidelseskort, kan man købe en adapter, der passer til den nye port.
Om en uge sender Palm to nye modeller på markedet. De nye m500 håndholdte computer indeholder et lithium-polymer batteri, en ny udvidelsesport i frimærke-størrelse og 8 MB hukommelse. Operativsystemet er den nyeste version 4.0 af Palm OS. Palms nye modeller sælges i to udgaver, med farveskærm (for 449 dollar) og monokrom skærm (399 dollar).
Handsprings nye Visor Edge (uden farver) sælges for 400 dollar. I modsætning til m500 anvendes en ældre version af Palm OS, og operativsystemet kan ikke opgraderes.
(Kilde: CNET)