Efter at ComON gjorde Københavns Fondsbørs opmærksom på, at en kvik gut havde sikret sig det danske domænenavn for KFX-indexets nye navn, OMXC20, er der blevet trukket i et par tråde. Det har medført at hjemmesiden ikke længere er tilgængelig.
Ellen-Margrethe Soelberg, kommunikationschef ved Københavns Fondsbørs, bekræfter overfor ComON, at domænenavnet nu tilhører fondsbørsen.
»Jeg kan fortælle, at vi er kommet frem til en løsning, som begge parter er tilfreds med,« siger Ellen Margrethe Soelberg.