PBS' domænebøvl er guf for domænesnyltere

Flere lignende domæner er snuppet af plattenslagere.

Den store diskussion om domænerne Teller, NemID og Nets er som at vifte en rød klud foran domænesnyltere.

”Der er ingen tvivl om, at al denne splid omkring for eksempel Nets.dk har gjort, at kendte domænenavnsspekulanter er begynder at få øje på mulighederne, der ligger i eksempelvis ”nemid”, da det nu langsomt er ved at blive et knudepunkt for hele den danske befolkning. Det er ret alarmerende.”

Det siger Jean-Jacques D. Wulff. Han er direktør i Zeusmark, som rådgiver firmaer om deres domænestrategier.

Det er typisk driftige e-købmænd, der hamstrer stavefejlsdomæner, men også it-kriminelle kan bruge de fejlindtastede domæner.
Derfor anbefaler Jean-Jacques, at PBS/Nets straks dæmmer op for mulige spekulanter og cyberkriminelle ved at sikre sig de mest oplagte domæner; både danske og internationale. Der ligger nemlig hel konkrete og typiske stavemåder, som spekulanterne går efter.

Hurtig løsning
”Det her er et perfekt eksempel på, hvor følsom domænehåndtering er, og hvor hurtigt en opkøbsbeslutning kan udvikle sig til langt større omkostninger og tab end forudtaget. Lige meget hvem der står som ejer af nets.dk, teller.dk og nemid.dk i sidste ende, så er der nu hel nye og mere alvorlige risici og sårbarheder, som er blevet skabt i processen,” siger Jean-Jacques D. Wulff til ComON.

Han mener, at sagen er et eksempel på, at mange danske firmaer stadig ikke begriber og er bevidste om vigtigheden i at udvikle intelligente domænestrategier.

”Vi kan desværre ofte konstatere, at firmaerne generelt ikke får vigtige domænenavne og stavefejlskombinationer med og dermed går glip af omsætning eller lider tab. I PBS/Nets' tilfælde er der tegn på, at der vil dukke flere sager op, da flere oplagte registreringskombinationer, som spekulanter typisk går efter, er for nyligt blevet registreret til anden side,” siger Jean-Jacques D. Wulff.

Han ønsker ikke at sætte navn på andre domæner, fordi det kan give andre snyltere gode idéer, men ComON har lavet et vilkårligt opslag, og det viser sig, at for eksempel Nemid.biz er blevet registreret så sent som den 13. september - og ikke af PBS eller DanID.

Den store opmærksomhed på domænerne er sket i kølvandet på PBS' fusion med norske BBS. Det nye selskab skal blandet drive sine aktiviteter videre under navne Nets og Teller. Men Nets.dk er ejet af en dansk webdesigner, og Teller.dk ejes af en dansk arkitekt, hvilket ComON har beskrevet her.

Sideløbende har PBS' datterselskab DanID også en verserende domænesag med firmaets Assemble. Det er Assemble, som har og bruger domænet NemID.dk. Den nye nationale loginløsning, NemID, ligger på NemID.nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere