En ny investor skyder 36 mio. dollars i det danske firma Belle Systems. Pengene skal bruges til at ekspandere på globalt plan. Det er amerikanske General Atlantic Partners, et af verdens største private "venture capital" selskaber, der har investeret det store beløb i Belle Systems. General Atlantic Partners forvalter en samlet formue på mere end 5 mia. dollars og har investerer 4-500 mio. dollars i IT-selskaber.
Belle Systems udvikler og markedsfører løsninger til afregning af ydelser over IP-netværk, f.eks. video-on-demand og telefoni. Med firmaets hovedprodukt, Internet Management System (IMS), kan teleselskaber og Internet-udbydere administrere betalinger for mange forskellige trafikformer over IP-systemer.
Blandt de øvrige investorer, som står bag selskabet, findes Cisco Systems, Index Ventures og Vertex Management.