Artikel top billede

Cybercitys storudsalg skaber strid om vvs.dk

VVS-firma har fået håret i postkassen efter Cybercitys masselukning af domæner.

Da Telenor sidste år kom til verden var der hovedrengøring i de gamle datterselskaber. For eksempel solgte Cybercity ud af sine hundredvis af generiske internetdomæner som tennis.dk, bog.dk og ferie.dk.

Men nu har hovedrengøringen givet hovedpine for et jysk vvs-firma.

Alke Kjøngerskov VVS ApS i Tørring benytter domænet Alkevvs.dk til sin hjemmeside. Men firmaets email-konti er bundet op på det noget mere mundrette vvs.dk, som indtil sidste år var et af de mange valgfrie email-efternavne, som Cybercity tilbød til sine private kunder.

Vvs-firmaet havde i ni år henvist til det korte vvs.dk på sine visitkort, sit brevpapir og sin hjemmeside. Men med Cybercitys beslutning blev firmaets reklamemateriale værdiløst. Firmaets kvaler blev endnu større af, at det ikke kunne købe vvs-domænet af Cybercity, der i stedet valgte at sælge mange af sine domæner til firmaer, der var interesseret i at betale en høj pris for domænerne.

For eksempel Crock Data, der købte vvs.dk.

Bare ærgerligt
Alke Kjøngerskov VVS har nu forsøgt at få Klagenævnet for Domænenavne til at fravriste det tabte vvs-domæne fra Crock Data. Men uden held.
Klagenævnet har fastslået, at et lejet domæne hos Cybercity ikke giver vvs-firmaet en særlig fortrinsret til at købe domænenavnet.

Crock Data oplyser, at firmaet har indgået aftaler med andre tidligere Cybercity-kunder, der har fået lov til at fortsætte med at bruge vvs.dk som deres e-mailalias. Men firmaet vil bevare kontrollen over domænet.

Det er Crock Datas hensigt at starte en netbutik med vvs-artikler, og derfor mener klagenævnet ikke, at registreringen er i strid med god domæneskik. Klagenævnet mener også, at det er enormt vanskeligt at påberåbe sig retten til et generisk domæne som vvs.dk.

Læs hele sagen på klagenævnets hjemmeside.http://www.domaeneklager.dk/uploads/2010-0031vvsdk.pdf" href="http://www.domaeneklager.dk/uploads/2010-0031vvsdk.pdf" class="linkification-ext">




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere