Kritisk hul fundet i Windows 2000

Der er fundet et kritisk sikkerhedshul i Windows 2000. Informationer om fejlen holdes tilbage indtil Microsoft er klar med en rettelse.

Sikkerhedsfirmaet eEye Digital Security har ifølge egne oplysninger afsløret en kritisk sårbarhed i en central komponent i Windows 2000. Sikkerhedshullet giver fri og ubegrænset adgang til computeren over nettet. Det kræver ingen handlinger fra brugerens side.

Dermed kunne en internet-orm, som udnytter fejlen, sprede sig til alle Windows 2000-computere på internet i løbet af få minutter. Det samme fejl findes sandsynligvis også i andre versioner af Windows.

Marc Maiffret, der bærer titlen »chief hacking officer« hos eEye, oplyser at det bliver svært at lukke hullet, som ligger i en central komponent.

»Du kan ikke slukke denne komponent. Den er altid aktiv. Du kan ikke omgå den. Du kan ikke fjerne den,« siger Marc Maiffret.

Han vil ikke afsløre flere detaljer om problemet før Microsoft har færdiggjort en rettelse der lukker hullet. Microsoft har endnu ikke kommenteret sagen.

I begyndelsen af ugen fandt eEye en mindre alvorlig sårbarhed i Internet Explorer, der kan udløse en såkaldt buffer overflow når brugeren klikker på et manipuleret link.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere