Google vil forebygge katastrofer og udjævne fattigdom.
De store målsætninger skal opnås via Google.org
Google.org er navnet på Googles velgørenheds-projekter. Organisationen offentlig gjorde i denne uge de områder, der bliver fokus på de næste fem til ti år. Google vil afsætte over 120 millioner kroner.
Målsætningen er ifølge Google.org at gøre verden et bedre sted.
De tre områder, der fokuseres på er: forebyggelse, information og væksten af små og mellemstore virksomhede,
Første punkt fokuserer på forebyggelse af mulige regionale eller globale kriser. Organisationen Instedd modtager over 20 millioner kroner fra Google.org. Instedd arbejder for at anvende moderne teknologi til at identificere mulige epidemier, så de hurtigt kan bekæmpes.
I samme boldgade støtter Google en organisation, der opdager og bekæmper biologiske trusler. Desuden modtager Clark University støtte til at udvikle et system, der forbedrer overvågning, analyser og forudsiger indvirkningen af klimavariationer og forandringer i økosystemer, mad og helbred i Afrika og ved Amazonfloden
Google.org støtter flere organisationer i Indien, der arbejder for at styrke viden om uddannelse og offentlig administration.
Via støtte til Technoserve vil Google hjælpe små erhvervsdrivende i ulande med at skaffe sig adgang til finansiering.
Google har allerede opsat målsætninger på to andre områder. Udvikling af genanvendelig energi, der er billigere end kul. For eksempel modtager eSolar 10 millioner dollar.
Recharge IT er derimod et Google.org initiativ, der arbejder for at reducere CO2 udslip, skære ned på brugen af olie ved at fremskynde indførelsen af hybridbiler og elbiler.
Google.org tager udgangspunkt i grundlæggernes beslutning om at afsætte omkring én procent af virksomhedens værdi plus én procent af den årlige fortjeneste til velgørenhed samt at donere medarbejdertid til projekterne.
Google tilbyder allerede, at velgørende organisationer kan bruge produkterne Google Apps og GoogleEarth gratis.