Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Tidligere AOL-ansat fængslet for at sælge mailadresser

En forhenværende ansat hos internetgiganten AOL er blevet fængslet i 15 måneder for at have solgt AOL-medlemmers email-adresser til spammere.

Femten måneder som tremmerusker. Det er udsigten for en forhenværende ansat hos America Online (AOL), der har solgt detaljer om AOL-medlemmer til spammere.

Det skriver BBC News. De solgte adresser resulterede i, at 7 milliarder uønskede mails i 2003 landede i AOL-medlemmernes indbakker.

Den dømte, den 25-årige amerikaner Jason Smathers, erkendte at have solgt en database med 92 millioner email-adresser på AOL-medlemmer. Han indrømmede at have fået godt 171.000 kroner (28.000 dollar) for databasen.

Det vurderes, at databasen stadig cirkulerer blandt spammere.

I et brev til dommeren i sagen, den amerikanske distriktsdommer Alvin Hellerstein, erkender den dømte forbrydelsen:

»Jeg ved at jeg har gjort noget, der er frygtelig forkert,« skriver Jason Smathers.

Hans egen advokat tilføjede, i følge BBC, over for dommeren, at forbrydelsen var:

»En dum, stupid og sindssyg handling!«

Ifølge AOL har sagen kostet selskabet 1,81 millioner kroner (300.000 dollar), men dommeren kaldte tallet for "spekulativt", og dømte Jason Smathers til at betale godt 512.000 kroner (84.000 dollar) i erstatning. Erstatningen udsættes dog, så AOL har mulighed for at bevise, om selskabet har tabt mere på sagen.

Jason Smathers blev fyret fra AOL i juni 2004 på mistanke om at have brugt en anden ansats adgangskode til at skaffe sig adgang til den stjålne database.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere