Kursusudbuddet omfatter efter oplysningerne mere end 200 titler inden for systemudvikling, databaser, programmering, internetteknologi, operativsystemer, sikkerhed samt PC-Erhverv og PC-Kørekort.
»Med valget af Teknologisk Institut mener vi, at vi har fået den bedst mulige samarbejdspartner i Danmark, udtaler Lars Christiansen, direktør i WM-data.
»Vi har lagt stor vægt på at finde en professionel partner, der både er på forkant med udviklingen, og samtidig kan tilbyde vores kunder de rette pris- og kvalitetsmæssige forhold. Kombinationen af WM-datas faglige indsigt i design, udvikling og implementering af IT-løsninger og Teknologisk Instituts erfaringer inden for praktisk anvendelse af it-systemer til forretningsudvikling, giver kunderne en enestående mulighed for praktisk efteruddannelse,« siger han.
»Vi oplever fortsat stor efterspørgsel efter professionelle uddannelsesforløb, fortsætter Lars Christiansen - Med samarbejdet med Teknologisk Institut har vi fundet en særdeles effektiv og professionel samarbejdspartner, som vi glæder os til at introducere for vores kunder,« erklærer Lars Christiansen.