Google Chrome i hård kamp med IE8

Selvom Google bringer mange nyskabelser med Chrome, får browseren kamp til stregen af Internet Explorer 8.0.

Den vil gøre netsurfing til en nemmere, hurtigere og mere behagelig oplevelse, men på flere punkter overgås den af Microsofts kommende Internet Explorer 8.0. Det siger den kendte it-anmelder Walt Mossberg på Wall Street Journal, der gennem en uge har testet betaversioner af Google Chrome og IE 8.0.

Betaversionen af Chrome mangler endnu en del vigtige funktioner, som Google planlægger at tilføje senere. Det gælder for eksempel styring af bogmærker, en funktion til at maile links og URLs direkte fra browseren samt noget så basalt som en progress bar, der viser for hvor mange procent af en ny webside, der er loadet, anfører Mosberg.

Brugerfladen i Chrome er ifølge den garvede anmelder ret nyskabende, men kan kræve tilvænning. Google har således smidt de fleste værktøjslinje-ikoner på porten for at skaffe maksimal skærmplads til selve websider. Desuden er søgefeltet og adressefeltet smeltet sammen til et felt, der kaldes Omnibox.

På tab-fronten vender Google også op og ned på tingene - faktisk bogstaveligt talt.

Hver tab opfører sig som en separat browser. Bogmærke-feltet, søgefeltet/adressefeltet og værktøjslinjen er nemlig lokaliseret inden i tab'en. Det skulle også bevirke, at sider, der bryder sammen i et specifikt faneblad, får hele browseren til at bryde sammen.
Chrome forsøger også at samle relaterede tabs i logiske grupperinger.

På trods af Googles påstande om Chromes hurtighed var den version, som Walt Mosberg testede, temmelig langsom, skriver Wall Street Journal. Den tager sig længere tid om at åbne web-sider end både Firefox og Safari, men er dog hurtigere end IE 8.0, der ligeledes er i beta-stadiet.
Men netop IE8 er måske Chromes værste modstander, mener anmelderen. Der er tale om den hidtil bedste version af Internet Explorer, fastslår Mosberg. Browseren er spækket med nye features, som kan matche Chrome og i flere tilfælde ligger over Google-browseren.

Ifølge Walt Mosberg er IE8 stærkere end Chrome på en række forskellige punkter. Chrome viser eksempelvis thumbnails af brugerens mest besøgte websider, hver gang en ny tab åbnes.

Men IE8 kan ikke alene gruppere relaterede tabs ligesom Chrome, hver gruppe får sin egen farve i Microsoft-browseren, og hver gruppe kan lukkes med et enkelt klik.
Men IE8 har flere features, som Chrome mangler.

Microsoft har blandt andet udstyret den næste IE med en teknologi man kalder Accelerator, som giver mulighed for, at man hurtigt kan udnytte selekterede ord eller termer på en side - for eksempel til at åbne et kort hvis et geografisk stednavn er selekteret - uden at man først skal skifte til en ny side. Men først og fremmest udmærker Microsoft-browseren sig ved at byde på bedre privacy. Den særlig tilstand, som kan tilvælges, kaldet InPrivate, gør ifølge Walt Mosberg IE 8 til den første browser, der ikke efterlader spor på ens egen pc og samtidigt forhindrer websider i at samle information om, hvor man ellers har surfet.

"Efterhånden som de bliver færdige vil begge disse browsere (Chrome og IE8, red) have en god mulighed for at slå Firefox 3.0, som jeg hidtil har ment er den bedste browser på markedet i dag," lyder anmelderens konklusion.
Google Chrome kan downloades her http://chrome.google.com, mens det er muligt at få fat i betaversionen af IE8 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere