Den nye topmodel Q-VPN 300 kan kryptere signaler ved 300 Mbit/s med den tunge 3DES 128 bit kryptering. Q-networks har også lanceret en mindre kraftig model, Q-VPN 30. Begge understøtter IP-baseret båndbreddebegrænsning, hvilket giver mulighed for at kontrollere båndbredden til og fra enkelte eller udvalgte enheder i et netværk.
VPN betyder Virtual Private Network og er en måde at etablere en logisk (virtuel) linie i et eksisterende netværk. En VPN forbindelse etableres ved at have en VPN router i begge ender af et netværk.
Q-VPN 300 skal sælges til store virksomheder, mens Q-VPN 30 er rettet mod mindre virksomheder og kommuner.