Kontroversielt teleselskab i fremgang

Trods sin liden størrelse har det nordjyske teleselskab M1 fået masser af omtale på det seneste. Rent økonomisk går det dog langt bedre, end PR-kontoen synes at antyde.

Først blev selskabet hængt ud for bondefangeri i DRs Kontanten. I forrige uge tog hjemmesiden telepristjek.dk M1 under behandling og udråbte det til et af Danmarks dyreste teleselskaber, hvilket fik M1s direktør og selskabets advokat til at indlede en ivrig korrespondance med en lang række parter, blandt andre Telepristjek, Forbrugerstyrelsen og IT-avisen ComON.

Selvom M1 ikke oplever den store succes på PR-fronten, går det dog meget godt med den rent økonomiske side af sagen.

M1 offentliggjorte forleden sit årsregnskab for 2006. Det viser en pæn fremgang i antal kunder og indtjening. Resultatet før skat blev på 3,5 millioner kroner - hvilket er en gevaldig vækst i forhold til året før, hvor M1 kun tjente en enkelt million kroner før skat.

Ifølge ledelsesberetningen har M1 oplevet vækst på stort set alle fronter. Det gælder især antal kunder og forretningens størrelse. M1 oplyser dog ikke tal for omsætningen.

M1 blev stiftet i 2001 men begyndte først at tjene penge i 2005. Alligevel er det lykkedes selskabet at oparbejde en egenkapital på fire millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere