Lederen af det tyske institut for strålingsbeskyttelse (Bundesamt für Strahlenschutz), Wolfram König, siger i et interview med avisen "Berliner Zeitung", at mobiltelefoner kan udgøre en trussel mod helbredet. Han mener, at forældre ikke bør tillade, at deres børn anvender mobiltelefoner.
Ikke overraskende har mobiltelefon-firmaerne reageret afvisende overfor Königs udtalelser. Nokia og Ericsson siger samstemmende, at de nuværende grænseværdier for stråling er fornuftige og tager også hensyn til børn og ældre mennesker.
König fastholder at stråling fra mobiltelefoner kan påvirke hjernen, men indrømmer at der ikke findes videnskabelige beviser for sundhedsskader i forbindelse med mobiltelefoni.
Ericsson siger at grænseværdierne for stråling passer til de krav, som stilles af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Producenten siger at sikkerheden er "meget, meget høj" og ser ingen grund til at advare mod at børn anvender mobiltelefoner.
König er ikke i tvivl: "Generelt bør samtales med mobiltelefoner være så korte som muligt," siger han.
(Kilde: Futurezone)