Brugere af Googles personlige hjemmesider mistede tilsyneladende deres data i går. Google har endnu ingen anelse om, hvad der er sket.
Google har gennem længere tid tilbudt personlige startsider, der kan inkludere nyheder og vejret. Men det er disse sider, og brugernes data, der er forsvundet i den blå luft.
Der er indtil videre ingen løsning i sigte. En Google-repræsentant skrev på Googles fora, at der var en intens jagt på fejlen, men at der ikke rigtig er nogen, der aner, hvorfor dataene forsvandt.
Derudover anbefaler Google, at man ikke ændrer på sin side, indtil fejlen er fundet. Det kan gøre det sværere for Googles programmører at spotte fejlen.