Sikkerhedsprogram skaber skjulested for virus

Norton SystemWorks opretter en usynlig mappe på computeren, der kan misbruges til at smugle skadelig kode ind på systemet.

Det populære pc-værktøj Norton SystemWorks fra Symantec skal hjælpe med at rydde op og forbedre sikkerheden på computeren - men resultatet kan blive det modsatte. Symantec erkender nu, at en funktion i programmet kaldet Norton Protected Recycle Bin kan misbruges til at skjule virus og andre former for skadelig kode.

Norton Protected Recycle Bin opretter en skjult mappe på harddisken, der skal bruges til at genskabe fejlagtigt slettede filer. Mappen er usynlig for de fleste programmer - også antivirus-værktøjer - og gemmestedet kunne derfor udvikle sig til en yngleplads for alskens skadelige orme og vira.

Symantec har nu udsendt en opdatering, som gør den skjulte mappe synlig for andre Windows-programmer. Opdateringen kan hentes gennem Symantecs LiveUpdate-service.

Sagen bliver allerede sammenlignet med pladeselskabet Sony BMG's forsøg på at installere rootkits på musikkøbernes computere. Ligesom den skjulte mappe i SystemWorks kan rootkit-teknologien også misbruges til at plante skadelig kode, der er skjult dybt nede i systemet og ikke kan opdages af antivirus-programmer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere