Fusionen mellem Peoplesoft og J.D Edward i Norden er nu en realitet. Ny administrerende direktør for Norden bliver Anders Ottoson, tidligere country manager for J.D Edwards i Norden. Peder Welch Nelson bliver salgsdirektør i Norden, med ansvar for samtlige salgs- og presalesaktiviteter.
Hovedkontoret kommer til at ligge i Stockholm og omfatter i alt 40 ansatte. Peoplesoft Danmark beholder sin nuværende adresse, men udvider, så der er plads til nye medarbejdere.
Peoplesoft er med sammenlægningen blevet tredjestørste ERP-leverandør i Norden, men det erklærede mål er en andenplads.