FDIH ændrer holdning om Internet-markedsføring

For omkring en måned siden brød forhandlingerne omkring retningslinier for god skik for markedsføring og handel på nettet i Danmark sammen. Deltagerne, erhvervsorganisationerne på den ene side og forbrugerombudsmand og forbrugerorganisationer på den anden, kunne ikke blive enige om, hvorledes man på Internet må fremsende reklamer til den enkelte forbruger.


Erhvervsorganisationerne krævede, at virksomhederne som udgangspunktet godt må fremsende reklamer til den enkelte forbrugers e-postkasse indtil forbrugeren siger fra. Forbrugerorganisationer fastholdt imidlertid, at virksomhederne først måtte sende materiale elektronisk, efter at forbrugeren havde givet sit klare samtykke. For forbrugerombudsmanden var denne tilsagnsmodel afgørende og derfor brød forhandlingerne sammen.


Nu er en af parterne i forhandlingen, Forening for Dansk Internet Handel (FDIH), imidlertid parat til at ændre holdning. - Vi er først og fremmest indstillet på at få sat skub i forhandlingerne, siger Gert Birnbacher, som er formand for FDIH.


- Det er beklageligt, at vi ikke nåede at blive enige om dette ene punkt i retningslinierne. På en lang række andre punkter var vi jo ellers enige om, hvordan der fremover må markedsføres og handles på nettet. Så det var i virkeligheden ikke så meget, der skilte parterne, fremhæver Gert Birnbacher.


- Efter at forhandlingerne brød sammen, har vi benyttet tænkepausen til at revurdere situationen. Og vi er nu indstillet på at gå ind på den såkaldte tilsagnsmodel. Vi anbefaler dermed, at forbrugeren fremover kun skal have elektroniske reklamer, når han giver sit udtrykkelige samtykke, siger Gert Birnbacher.


Martin von Haller Grønbæk, der er advokat og sekretariatsleder for FDIH, fortsætter, - Vi har konsulteret med "netfolket", privatpersoner og virksomheder der allerede har gjort sig erfaringer med brugen af Internet, som alle udtaler, at en tilsagnsmodel er i overenstemmelse med god skik på Internet (netikette). FDIHs medlemsvirksomheder praktisere alle idag ikke at sende kommercielle e-mail til kunder uden tidligere tilsagn. Dette er også praksis blandt seriøse amerikanske Internet butikker som Amazon.com. Endelig har Internet udbydere fortalt os, at de også går ind for tilsagnsmodellen.


Vi mener derfor også, at tilsagnsmodellen kan leve op til det danske erhvervslivs krav, fastslår Martin von Haller Grønbæk. - Tilsagnsmodellen bør imidlertid indeholde præciseringer, der gør det muligt, at tilsagnet kan gives let og ubesværet f.eks. ved at afkrydse et felt herom på det web-site, hvor e-mail adressen indtastes. Det afgørende er, at forbrugeren får klar og tydelig besked om, hvad der gives tilsagn til.


- Endvidere mener vi, at der bør gives mulighed for, at forbrugeren kan give tilsagn til, at e-mail adressen benyttes også af andre firmaer, sålænge der sikres forbrugeren de samme effektive muligheder for at sige fra igen, som bør være tilstede overfor den virksomhed, der oprindeligt modtager adressen. Vi forudser, at der i fremtiden vil opstå firmaer, der som troværdige tredjeparter administrerer anvendelse af e-mail adresser, fortsætter Martin von Haller Grønbæk.


- Udviklingen på Internet går hurtigt, og der er ingen, som kan sige, om tilsagnsmodellen nu også er den rigtige om et år. Vi ønsker derfor modellen kombineret med en revisionsklausul, slutter Martin von Haller Grønbæk.


- FDIH vil allerede i den kommende uge indkalde de andre erhvervsorganisationerne til et møde for at orientere om vores ændrede holdning. Vi vil herefter tage kontakt til forbrugerorganisationer og forbrugerombudsmand med henblik på at få genoptaget de strandede forhandlingerne, siger Gert Birnbacher der udpeger to områder som centrale.


- Det er vigtigt, at vi nu hurtigt får skabt tryghed omkring e-handel på forbrugerside. Det var FDIH, der sammen med Erhvervsministeriet (Forbrugerstyrelsen og Forbrugerombudsmand) og forbrugerorganisationer, tog dette initiativ til at få fastlagt klare retningslinierne for god skik for markedsføring og salg på Internet. Dette arbejde skal nu gøres færdigt. Dermed får Danmark som et af de første lande et sæt retningsliniere for e-handel. Hermed kan vi forhåbentlig få skabt basis for, at de danske forbrugere i større tal tør handle på nettet, siger Gert Birnbacher.


- Det er vigtigt, at Danmark nu bruger kræfterne på andet end at diskutere Dankort. Retningslinierne er en god måde at vise, at danskerne også kan markere sig på en positiv måde på e-handels området, afslutter Gert Birnbacher.