Teleselskabet 3 tilbyder gratis telefoni i Østrig

Kunder hos teleselskabet 3 i Østrig kan fremover ringe gratis til andre 3-abonnenter. Det danske søsterselskab har ingen planer om et lignende tilbud.

Ring gratis til andre abonnenter hos samme teleselskab. Sådan lyder tilbuddet fra teleselskabet 3 til nye kunder i Østrig. Hutchison-datterselskabet tilbyder gratis opkald internt i firmaets netværk til alle 3G-kunder, som binder sig for 12 måneder.

Hutchison-koncernen har etableret datterselskaber i adskillige europæiske lande, heriblandt Danmark, men den tredje mobilgeneration har hidtil fået en meget kølig modtagelse. En teleanalytiker vurderer at selskabet har færre end 3.000 kunder i Danmark.

Kommunikationschef Mika Bildsøe Larsen hos 3 i Danmark siger til ComON, at teleselskabet ikke har nogen planer om at tilbyde gratis telefoni til danske kunder.

Det østrigske Hutchison-datterselskab lancerede 3G-telefoni sidste år og regnede med 15.000 kunder inden jul, men indrømmer nu at antallet af abonnenter er noget lavere.

Den 13. februar gennemføres en stor relancering af 3G-tjenesten i Østrig, som bl.a. indbefatter tilbuddet om gratis telefoni, nyt indhold og muligheden for at vælge mellem hele seks forskellige telefoner, tre fra NEC og tre fra Motorola.

Månedsprisen for pakkerne med tale- og videotelefoni er samtidig halveret til mellem 100 og 300 kr. Teleselskabet har også nedsat priserne for 3G-telefonerne.

Den adm. direktør for 3 i Østrig, Berthold Thoma, oplyser, at selskabet regner med at runde 100.000 kunder inden årets udgang.

Kun tre procent af samtalerne over selskabets net er videotelefoni, oplyser selskabet. To ud af tre kunder er unge mænd i alderen mellem 18 og 35 år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere