Det globale netværk af WiFi-delere er nået til Danmark.
Tidligere på året annoncerede Fons administrerende direktør, Martin Varsavsky, at firmaet var klar til at dele 50.000 routere ud i Danmark for at skabe endnu større dækning til Fons brugere. Nu er der kommet handling bag ordene.
I denne uge åbnede Fon for udleveringen, som foregår via den normale Fon-hjemmeside.
Tanken bag FON er, at man gratis får lov til at trække på andres trådløse internetforbindelser overalt, hvor man kommer frem, så længe man også stiller sin egen router til rådighed for andre. På verdensplan er 140.000 mennesker tilknyttet netværket.
Indtil videre er der ikke fastsat en tidsbegrænsning på tilbuddet, men Fon opfordrer danskerne til at slå til med det samme. I Tyskland og Sydkorea er der indtil videre uddelt henholdsvis 15.000 og 10.000 styks.
For at modtage din egen Fon-router skal du besøge den danske Fon-butik på nettet og bestille en router. Portoen er betalt. Fon kræver til gengæld, at du tilslutter den sociale router - eller giver den videre til andre, som har tænkt sig at aktivere den
Læs mere her.