Palm bekræfter overfor den amerikanske nyhedstjeneste CNET, at et antal modeller i m500 og m505 serien skal udskiftes. Flere kunder har klaget over problemer med at synkronisere den håndholdte computer med pc'en.
- Nogle kunder, som har købt Palm m500 og m500 håndholdte computere, har rapporteret om vanskeligheder med at anvende HotSync funktionen på deres enheder, fortæller Palm.
Firmaet vil ikke fortælle, hvor mange kunder der er berørt af problemet eller hvad det vil koste at udskifte computerne, men nogle af kunderne er blevet bedt om at indsende deres Palm-pc og den tilhørende cradle, som bliver erstattet gratis i løbet af en uges tid.
(Kilde: CNET)