Folketinget skal tage stilling til overvågning

Enhedslisten vil nu stille et beslutningsforslag i Folketinget for at sikre privatlivet på nettet. En rapport fra Privacy International stempler Danmark som overvågningssamfund.

I sidste uge blev Danmark fremhævet som et af verdens værste overvågningssamfund i en rapport fra den internationale organisation Privacy International. Det fik partiet Enhedslisten til at stille spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander om, hvilke tiltag der er iværksat for at sikre privatlivet på nettet. På baggrund af svaret fra videnskabsministeren vil Enhedslisten nu stille et beslutningsforslag i Folketinget, om at der skal igangsættes en række initiativer for at sikre privatlivet på nettet.

»Forslaget vil tage udgangspunkt i kritikken fra Privacy International og de anbefalinger, der er fremkommet på baggrund af denne kritik. Enhedslisten tager dette initiativ, fordi det fremgår med al ønskelig tydelighed, at ministeren reelt intet har tænkt sig at foretage sig i denne sag,« udtaler Per Clausen, it-ordfører hos Enhedslisten.

Ministeren skriver i sit svar til Enhedslisten, at der fortsat skal være fokus på, hvordan private informationer kan beskyttes og kontrolleres af den enkelte.

»Den høje adgang til internettet betyder, at næsten alle danskere i dag kan bruge de nye digitale muligheder, om det så gælder digitale tilbud som netbank, offentlige digitale løsninger eller bestilling af rejser, kulturoplevelser med videre. Den høje udbredelse og de mange nye muligheder betyder selvfølgelig, at der er en risiko for, at de digitale 'fodspor' og digitale informationer, der afgives frivilligt eller på grundlag af lovmæssige bestemmelser, kan anvendes til at krænke privatlivets fred,« skriver Helge Sander.

Han henviser til, at ministeriet har nedsat et Privacy Forum, der skal komme med et idékatalog over tiltag til fortsat styrkelse af privatlivets fred i Danmark. Idékataloget skal indgå i arbejdsgrundlaget for en ny tværoffentlig arbejdsgruppe, der skal fremme privacy-hensyn i den offentlige sagsbehandling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere