Sikkerhedsfirmaer afviser samarbejde med politiet

I flere lande arbejder politiet på spionprogrammer der installeres skjult på mistænktes computere. Men dermed kommer politiet på kollisionskurs med sikkerheds-firmaerne, der sælger software som skal beskytte mod den skjulte overvågning.

I USA benytter forbundspolitiet allerede skjulte programmer på mistænktes computere til at samle bevismateriale der senere kan føre til domfældelse. Og i Tyskland diskuterer politikere, om politiet skal have mulighed for at gennemføre online-ransagninger. Det fungerer dog kun, hvis de skjulte spionprogrammer ikke bliver afsløret eller blokeret af de antivirus- og firewall-programmer, der er installeret på den mistænktes computer.

Spørgsmålet er derfor, om producenterne af denne type sikkerheds-software allerede samarbejder med politiet om at »vende det blinde øje til«, når programmerne støder på politi-trojanere og -keyloggere.

Den amerikanske nyhedstjeneste CNET har stillet dette spørgsmål til 13 producenter af sikkerheds-programmer, lige fra små og mindre kendte udbydere som Sana Sec til store leverandører som Microsoft og IBM.

Og svarene taler et tydeligt sprog. Ingen af firmaerne vil indrømme, at de samarbejder med politiet, og de fleste svarer, at de aldrig har modtaget en domstolskendelse med krav om at hjælpe politiet i den slags sager. Kun Microsoft og IBM nægtede at svare på dette spørgsmål.

Enkelte af de adspurgte sikkerheds-leverandører, som israelske Check Point, signaler dog, at de er parat til at samarbejde med politimyndighederne hvis det bliver nødvendigt.

Hvis leverandørerne indbygger en sådan »bagdør« i deres antivirus-programmer, kunne det svække beskyttelsen. En virusskaber kunne eksempelvis maskere sit program som en politi-trojaner, som så vil blive ignoreret af antivirus-programmerne.

Og de computerkyndige kriminelle, som er det egentlig mål for politiets efterforskning, vil sandsynligvis skifte til open source-programmer som ClamAV og OpenAntivirus.

Der har tidligere cirkuleret rygter om hemmelige bagdøre i populære pc-programmer og selv operativsystemer som Windows, men rygterne er aldrig blevet bekræftet og Microsoft har tværtimod forsikret, at politiet ikke får en bagdør ind i firmaets produkter.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren udvikler/DevOps til Integrationsplatforme
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere