Tøjbutikker på Internet har et alvorligt problem; kunderne kan kun se beklædningsgenstandene, men ikke prøve dem på inden købet. Land's End har sammen med det kanadiske IT-firma PTM udviklet et nyt system, kaldet "My Virtual Model", der skal hjælpe med at løse dette problem. Kunden indtaster sine personlige kropsmål, som bruges til at beregne en virtuel tredimensionel figur. Systemet kommer så med forslag til tøj, der passer til figuren - og naturligvis kan man straks se, hvor tøjet ser ud på ens digitale alter ego. Man kan frit kombinere beklædningsgenstande og prøve forskellige modeller og farver, indtil man har fundet det ønskede. Den nye tjeneste starter i denne uge på firmaets hjemmeside.