500.000 danske bærbare pc'er er reelt ubeskyttede

To tredjedele af de bærbare computere, vi bruger på jobbet, har ingen eller utilstrækkelig sikring imod datatyveri, siger en EMC-undersøgelse.

Man kan sagtens skaffe sig adgang til dataene i danske virksomheder. Det kræver blot, at man stjæler en bærbar fra en af dens medarbejdere.

Det forhold har storage-leverandøren EMC sat fokus på i en ny undersøgelse, der forsøger at kortlægge sikkerhedsrisici på virksomhedens bærbare computere.

Ifølge undersøgelsen er to tredjedele af de bærbare computere, som danske arbejdsgivere stiller til rådighed for deres medarbejderne, enten slet ikke eller kun utilstrækkeligt sikrede.

Det betyder ifølge EMC, at der alene herhjemme er cirka 500.000 potentielle kilder til datalækage, hvor fortrolige, hemmelige eller personfølsomme informationer kan komme i forkerte hænder.

Forsikringsbranchen anslår ifølge EMC, at danske virksomheder hvert år mister cirka 1.800 bærbare på grund af tyveri og glemsomhed. Dette svarer til 150 hver måned. Hertil kommer et uvist antal fra selvforsikrede offentlige og private organisationer.

»I nutidens mobile verden er det gammeldags tankegang at nøjes med at beskytte adgangen til en computer. I stedet bør man beskytte den enkelte information. Så vil det ikke være en sikkerhedsrisiko, hvis uvedkommende får adgang til computeren,« siger Kurt Bager, direktør i EMC Danmark.

Ifølge undersøgelsen benytter cirka halvdelen af alle privat eller offentligt ansatte en bærbar pc i deres arbejde. Mere end 90 procent tager jævnligt den bærbare med sig, når de forlader deres arbejdsplads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere