Krisen gør godt for Islands it-branche

Reykjavik: "Flying Hi" - højt at flyve - står der på nummerpladerne på en enorm Hummer luksus-jeep, der tøffer dovent gennem de regnvåde gader. Den er langt fra den eneste luksusbil i bybilledet, og i Islands fashionable hovedstad fristes man til at tilføje et "dybt at falde".

Den internationale finanskrise har ramt Island så hårdt, at landet har været tæt på at gå statsbankerot. Mange lever i uvished og må frygte en fremtid som håbløst forgældede, men alligevel nægter de gæve islændinge at hænge med næbbet.

»Mange heroppe har levet som konger. Og når man fester igennem, må man også regne med, at der kommer tømmermænd. Lige nu er der rigtigt mange, der har alvorlige tømmermænd,« siger Gunnar Bjarnason, direktør for det delvist dansk-ejede database-firma Miracle Island.

Islændingene selv er generelt temmelig skråsikre på, at de nok skal komme på benene igen, så snart de værste tømmermænd har lagt sig. Især er der lyse udsigter i landets it-branche, der ellers ikke har gjort noget stort nummer af sig efter, at dot-com-boblen brast omkring 2000.

I skyggen

En række firmaer såsom Merlin, Humac-kæden og det nu krakkede Kerfi er ganske vist gode eksempler på islandske vækst-ambitioner. Men vulkanøens egne it-folk har stået i skyggen af andre områder som boligmarkedet og banker, når der skulle investeres.

Faktisk har Islands it-branche stået så meget i skyggen af bankerne, at det er de samme bankers deroute, der nu giver it-folket nyt håb. Årsagen til den situation hedder "mangel på kvalificeret arbejdskraft."

»Problemet er, at bankerne støvsugede it-branchen for talent i perioden efter dot-com-boblen. Bankerne kunne betale langt højere lønninger end normale firmaer,« fortæller Gunnar Bjarnason.

Gunnar Bjarnason (foto: Jonathan V. Nielsen)

Samme forklaring har direktøren for Microsoft Island, Halldor Jürgensson. Han betegner manglen på folk som den største hæmsko for den islandske it-branche. Og ligesom Miracle-direktøren giver han bankerne skylden for medarbejdermanglen:

»Bankerne har taget hovedparten af it-ressourcerne, og de har reelt drænet hele branchen for it-folk, siger han.

Microsoft-bossen forklarer, at en af de islandske banker på et tidspunkt havde en intern it-afdeling, der målt på antal ansatte var større end landets største software-selskab med flere hundrede medarbejdere.

Bankerne brugte blandt andet de enorme it-afdelinger til at udvikle netbank-løsninger. Selvom løsningerne ifølge de selvbevidste islændinge er så gode, at de fint kan eksporteres til andre dele af verden, blev det dog aldrig software, bankerne nåede at blive berømte for, men derimod deres særprægede og ekspansive finansierings-cirkus.

De islandske banker er mange steder beskyldt for ryggesløs uansvarlighed. De har været usædvanligt aggressive i finansieringen af den islandske forbrugsfest - og udsat sig selv for enorm risko ved at låne penge ud, som de havde hentet på usikre aktiviteter i udlandet.

Hvad med min Lexus?

Mange yngre islændinge, som for eksempel den søde ekspeditrice, der sælger en islandsk sweater til Deres udsendte, mærker derfor krisen på deres krop.

»Alle har lånt til hus og bil. Vi har selv to biler, men nu er vi bekymret for lånet på den ene bil,« fortæller hun.

Det er ikke længe siden hun ernærede sig som au pair pige i Danmark, men nu er hun gift med en tandlæge på klippeøen, og bilen, der giver anledning til bekymringer, er ingen ringe øse. Det unge par lader sig fragte rundt i en Lexus.

Ifølge Gunnar Bjarnason har bankerne været ekstremt aggressive i markedsføringen af forbrugslån rettet mod unge uerfarne islændinge samt ikke mindst såkaldt svage forbrugere. Han er ikke alene om at forholde sig kritisk til de islandske banker - de er nu nationaliserede, og reelt passificerede som drivkraft i økonomien. Det sidste er sjovt nok en stor fordel på eet væsentligt punkt.

»Nu hvor bankerne er nede, er det igen til at få folk i it-branchen, og det giver gode fremtidsudsigter,« siger Halldor Jürgensson.

Han påpeger, at der stadig er vækst-strategier hos mange islandske firmaer. Men fremover bliver det ikke gennem opkøb, at der skal vokses, men derimod med gammeldags organisk vækst.

Inspireret af Microsoft

Vulkanøens it-branche er omtrent en syvendedel af størrelsen på den danske it-branche. Internet-branchen er begrænset i forhold til Danmark, og landet har ikke rigtigt nogen rollemodeller i form af succesfulde it-millionærer, der kunne inspirere nye, unge folk til at prøve lykken på egen hånd.

Et af de vigtigste omdrejningspunkter i den islandske it-branche er underskoven af mindre udviklings-huse, der videreudvikler på systemer fra det tidligere danske Navision-Damgaard, nu Microsoft Business Solutions.

Det er dog på spil-fronten, at Island har sin it-mæssigt mest interessante virksomhed: CCP.

CCP står bag Eve Online, der lige som World of Warcraft er et spil af typen MMORPG. Eve skiller sig ud ved at tilbyde et enormt univers, der afvikles på én enkelt server. Maskinparken står i London, og er ved at blive flyttet over til en MS HPC-platform, der skal kunne tackle den stadigt voksende datamængde.

Spillets gigantiske virtuelle verden er science-fiction-inspireret snarere end fantasy-formet.

Centralt for Eve Online er den virtuelle økonomi, som spillerne opbygger og agerer med.

Hos islandske CCP går man så meget op i spillets virtuelle økonomi, at der ligefrem er ansat faguddannede økonomer til at styre finans-udviklingen i det virtuelle univers.

Den virkelige verdens finanskrise finder man dog ikke i online-universet, og heller ikke firmaet, der tegner det vitualle univers, er påvirket, forklarer Hilmer Pitursson, direktør og medejer af CCP.

»Vi er praktisk taget immune overfor problemerne i den islandske økonomi, eftersom vi ikke får vores indtægter herfra,« lyder den korte forklaring.

Omkring en kvart million mennesker kloden over spiller Eve Online og betaler 15 dollars om måneden for fornøjelsen.

Til sammenligning har Blizzard fået 11 millioner mennesker til at betale det samme for at spille World of Warcraft, men alligevel skal man ikke kimse af CCPs succes, mener direktøren.

Selskabet er privat og offentliggør ikke regnskabstal på samme måde som et børnoteret virksomhed, men Hilmer Pitursson vil dog gerne fortælle, at han omsatte for 37 millioner dollars i 2007 og regner med at nå en omsætning på 50 millioner i år - med en bundlinje, der er udviklet lige så positivt.

Fremtidsudsigterne mener CCP-direktøren også er positive - og han har samme forklaring som sine kolleger hos Miracle og Microsoft:

»Bankerne kunne betale skyhøje lønninger til it-folk og det gjorde det umuligt for alle andre at konkurrere med dem om medarbejderne. Derfor har de islandske banker udsultet den islandske it-branche for intellektuel kapacitet. Men nu, hvor bankerne er i dyb krise, strømmer det til den øvrige it-branche med alt det talent, som de havde hamstret. Det kan ikke undgå at give os en masse muligheder,« siger den optimistiske spil-direktør.

Her til morgen kom det frem, at Island har fået en aftale med den internationale valutafund IMF, som vil kunne føre landet gennem krisen.

Måske vil den søde ekspeditrice i sweater-butikken alligevel kunne beholde sin Lexus.