Som almindelig bruger kan det være meget svært at følge med i, hvilke informationer de forskellige websites henter og gemmer, og man er derfor henvist til at stole på de "privacy statements", som findes på mange sites. Microsoft vil nu gøre det lettere at beskytte sine personlige data med et nyt sæt værktøjer, der bygger på den nye "Platform for Privacy Practices", forkortet P3P. Den nye standard for behandling af personfølsomme oplysninger ventes vedtaget til sommer.
De nye værktøjer fra Microsoft bliver gratis og kommer både til Internet Explorer og Netscape, fortæller Microsoft's "chief privacy officer" Richard Purcell i et interview med Associated Press. Med de nye programmer kan man blokere for udleveringen af data til sites, der samler for mange oplysninger eller virker utroværdige. Brugeren kan selv bestemme, hvilke og hvor mange informationer man vil sende til websites.
(Kilde: CNET, Associated Press)