HP generobrer pc-førstepladsen

Aggressive kampagner og prisfald gav det globale pc-salg et uventet skub opad i fjerde kvartal, og samtidig generobrede HP førstepladsen foran arvefjenden Dell.

Aggressive kampagner og prisfald gav det globale pc-salg et uventet skub opad i fjerde kvartal, og samtidig generobrede HP førstepladsen foran arvefjenden Dell. Det viser dugfriske tal fra analysevirksomheden IDC.

Styksalget steg med 4,9 procent til 38,8 millioner enheder, hvilket er i overkanten af analytikeres forventninger på 4,4 millioner enheder.

Nu er det igen det amerikanske marked, som trækker læsset. Det steg med 6,6 procent i forhold til det pauvre år 2001. Analytikere havde kun forventet en USA-stigning på 3,5 procent, skriver det amerikanske CRN. Den amerikanske vækst skyldes primært en stigning i salget til konsumenter.

Et andet analysefirma, Gartner Dataquest, satte kvartalsvæksten i USA til 5 procent.

For hele 2002 steg pc-leverancerne fra producenterne globalt med 1,5 procent efter et fald på 4,2 procent i 2001 - ifølge IDC. Gartner Dataquest er nået frem til en vækst på 2,7 procent i 2002 sammenlignet med et fald på 4,0 procent i 2001.

Det nye HP generobrede i fjerde kvartal førstepladsen fra Dell - i IDC's opgørelse - med en margin på 120.000 enheder. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at HP taber markedsandele, hvis man sammenligner med de samlede salgstal i fjerde kvartal 2001 for fusionsvirksomhederne HP og Compaq. Nedgangen i styksalget er på 9,8 procent.

IDC-analytiker Roger Kay siger til det amerikanske CRN, at Dell meget vel kan få førstepladsen tilbage her i første kvartal. HP har en tendens til at klare sig godt i perioder, hvor konsumentsalget traditionelt ligger højt (fjerde kvartal omfatter julesalget), mens Dell står stærkere i b-t-b-dominerede perioder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere