Artikel top billede

CSC har forberedt storkonflikt i månedsvis - danske firmaer skal lave strejkeramt arbejde

Selv når 400 nøje udvalgte driftsfolk bliver sendt i strejke, kan CSC fortsætte "i god form", siger direktøren.

CSCs ledelse har gennem flere måneder lagt detaljeret beredskabsplaner som forberedelse på en storkonflikt - til trods for, at det først var i går, at Prosa meldte ud, at fagforbundet vil tage konflikten. Planerne indbærer, at andre it-firmaer overtager de opgaver, der bliver ramt af en strejke. Mindst ét andet firma, Miracle A/S, har nu tilkendegivet, at man gerne vil udføre strejkeramt arbejde.

Prosa går ellers benhårdt efter at ramme driften af centrale offentlige it-systemer med opsigelsen af den fredsafatle, som ellers skulle holde gang i samfundets it-infrastruktur. Efter 2. juni vil Prosa kunne sende 400 ansatte hos CSC ud i en storstrejke, der skulle kunne lamme driften af Skat, og store dele af det offentlige Danmark og endda være i stand til at forhindre et folketingsvalg.

Men truslen bliver mødt med isnende ro hos CSC.

"Vi har beredskabsplaner og er forbedredt på, hvordan vi kan mitigere (begrænse skadevirkningen af en strejke, red). Vi regner med at være i god form i sådan en situation," siger direktør Carsten Lind til ComON.

Han ønsker ikke at svare på, om CSC vil få indere til at udføre det strejkeramte arbejde. Det er måske heller ikke nødvendigt, for meget af arbejdet vil kunne udføres af danske it-selskaber.

Direktør Mogens Nørgaard fra Miracles A/S bekræfter over for ComON, at han for måneder tilbage - og igen i sidste uge - er blevet kontaktet af CSC og spurgt, om Miracle kunne være interesseret i at påtage sig strejkeramt arbejde.

"Og det svarede jeg med begejstring "JA" til," siger Mogens Nørgaard.

Da det den gang ikke var en offentlig kendt sag, at Prosa og CSC var på vej i konflikt, tog han kontakt til Prosas direktør Niels Bertelsen for at høre, hvad uenigheden gik ud på.

"Hvis der var tale om noget uetisk, så skulle vi selvfølgelig ikke påtage os det, men hvis det bare handlede om deres sædvanlige fagforenings-pis om at kræve mere og mere, bare fordi årstallet var blevet ét nummer højere, mens resten af samfundet forsøger at redde arbejdspladser, så er jeg fuldstændig ligeglad," siger Mogens Nørgaard.

Hos Prosas direktør fik han en kortfattet besked om, at konflikten primært handlede om nogle fratrædelsesordninger, og så var han sikker i sin sag - og klar til at lade sine ansatte overtage nogle af de opgaver, som CSC kunne få problemer med at få løst, hvis en større konflikt ville opstå.

"Men jeg kunne selvfølgelig ikke finde på at bede mine medarbejdere, der selv er medlem af Prosa om at gøre noget, som de ikke har lyst til. Vi har en fem seks stykker, der er medlem af Prosa, men jeg ved, at enkelte af dem ikke ville have noget problem med at påtage sig arbejde fra CSC," siger Mogens Nørgaard.

Der er endnu ikke dukket CSC-opgaver op hos Miracle A/S i Ballerup, men:

"Vi vi er klar til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem."


De har tabt målet af syne

Direktøren for database-virksomheden har ingen skrupler over at blande sig i konflikten.

"Jeg er fuldstændig ligeglad. Forforeningerne har fuldstændig tabt målet af syne. Selv Prosa som ellers er en rimelig fornuftig fagforening. Fagforeningerne er ligeglade med de af deres medlemmer, der er arbejdsløse, for de er jo i en arbejdsløshedskasse. De tænker kun på at få mere til dem, der allerede er i arbejde, og det er jeg ved at brække mig over" siger Mogens Nørgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere