Linux behøver ikke være kedelige kommandolinjer med få farver. En ny grafisk overbygning til Linux, GNU Network Object Model Environment (GNOME), byder på vinduer, menuer og ikoner, som man kender det fra Windows og Mac OS. GNOME er ikke den første grafiske brugerflade til Linux, men ifølge skaberne er det den første, der er fuldstændig baseret på "open source" licensmodellen, som betyder at programmet kan bruges gratis. Programmet blev udviklet på Universidad National Autonoma de Mexico i den mexicanske hovedstad Mexico City. En unik funktion er muligheden for at arbejde med flere virtuelle skriveborde, der hver har deres egne vinduer; hvis man synes, at skærmen er overfyldt med vinduer, kan man skifte til et nyt tomt skrivebord.
GNOME kan hentes fra http://www.gnome.org/.