Wegetti gik ikke

Efter at bagmændene var blevet hængt ud i DRs Kontant har it-forhandleren Wegetti valgt at indstille aktiviteterne. På kort tid er næsten alle spor efter firmaet slettet.

(opdateret) Telefonen er ikke blevet taget i snart en måned, email besvares ikke, og siden sidste uge har hjemmesiden været nede - og på den adresse, hvor firmaet formelt skulle holde til, er der ikke så meget som et dørskilt. Kun i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens arkiver kan man finde tegn på liv af en slags: Selvom den fysiske eksistens for længst er ophørt, er Wegetti Aps stadig på papiret et aktivt firma.

Set fra potentielle kunders side er afslutningen på firmaet ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man kom til at betale lidt over det dobbelte, hvis man købte en computer eller et fladskærms-tv hos online-butikken, eller hvis man bandt sig til en dyr leje-kontrakt. Ganske som Leasy slog selskabet sig op på at udleje og sælge hardware og hvidevarer på kostbare finansieringsaftaler med høje renter og besnærende lave månedlige ydelser.


Wegetti blev voldsomt promoveret sidste år med dyre reklamekampagner i en række medier. Mange af medierne fik dog aldrig deres penge - selvom Wegetti må have haft rigeligt glæde af annoncerne.

Konceptet blev omtalt på DRs Kontant i slutningen af marts. Her kom det frem, at bagmændene bag Wegetti - Bo Lavstsen og Henrik Haugberg Madsen - var kendt af en lang række mennesker, der alle havde yderst uheldige erfaringer med de to forretningsmænds moral. Samtidigt har der på adskillige hjemmesider, blandt andet Trustpilot.dk, været advaret mod Wegetti, som har fået betegnelsen fupforetagende hæftet på sig.


Ifølge Erhvervs og Selskabsstyrelsen er Bo Lavstsen og Henrik Haugberg Madsen ikke direkte involveret i Wegetti, men den lange stribe af konkursramte selskaber, de har bag sig, har haft samme revisior som Wegetti, nemlig den i London bosidende danske revisor Anders Henrik Lind.


Formelt skulle direktøren for Wegetti være en Mark Christian Hansen, der skulle bo i en forstad til Odense. Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes ComON at komme i kontakt med ham.


Wegettis firmadresse skulle ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen være Brandtsgade 13 i Næstved, men her er der ingen spor efter firmaet.

Mens Wegetti var aktivt havde selskabet tilsyneladende et tæt samarbejde med finansieringsfirmaet Credit4You. Dette selskabs direktør bedyrer, at han er helt ude af selskabet og ikke havde noget med Wegetti og dette selskabs bagmænd at gøre.


Ifølge DRs Kontant er de største ofre for Wegettis kortvarige eksistens sidste år en række dagblade: Metroekspress har 127.000 kroner tilgode, Nyhedsavisen 116.000 kroner og Den Blå Avis 100.000. Men også Post Danmark og Berlingske Tidende har også flere end 100.000 kroner til gode, oplyste tv-programmet tidligere.


Bo Lavstsen har en meget lang række af forliste selskaber bag sig. Så sent som 1. april blev hans seneste erhvervsprojekt, cateringvirksomheden Kurt Kok/Conocon Indkøb i Korsør, erklæret konkurs og de 15 ansatte henvist til at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond.


Overfor dagbladet Sjællandske har Bo Lavtsen forsøgt at forsvare sit uheldige virke:


"Det er altså ikke for sjov, jeg går konkurs. Allerhelst vil jeg jo levere god service til alle og betale alle mine regninger," sagde han i tilbage i marts til avisen.

Hans forklaring på lukningen af Wegetti er det ikke lykkedes ComON at fremskaffe.

 

Opdatering 20/10/2010: Henrik Haugberg Madsen har kontaktet ComON. Han ønsker ikke at få sit navn sat i forbindelse med Wegetti og påpeger, at han ikke var involveret i Wegetti hverken som ejer eller ansat. At han sås på selskabets adresse var fordi han besøgte sin samlever Bo Madsen (tdl. Lavstsen), oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere