Regeringen må have haft en fest, da de så resultatet af den første konsulentrapport om digitalisering af tinglysningen. Rapporten fra Deloitte Consulting vurderede, at en investering på blot 200-270 millioner kroner, ville give en årlig besparelse på 83 millioner kroner på lønudgifter.
Med andre ord ville investeringen være tjent hjem efter blot 2-3 år. Derefter ville besparelserne vælte ind. På 10 år ville staten have tjent 830 millioner kroner på ubetalt løn. For borgerne ville der også være store summer at hente. Deloitte vurderede, at besparelsen for private ville være mellem 300-450 millioner kroner årligt, fordi den hurtigere sagsbehandling ville minimere renterne.
Deloittes rapport til Justitsministeriet opremsede en lang række andre fordele. Nederst under alle fordelene var en enkelt lille sætning indskudt:
"Det forudsættes ligeledes, at systemet er funderet på en udbredt og velfungerende digital signatur”.
Systemet bygger på, at borgerne skriver deres skøder under med den digitale signatur.
Det var i 2004.
Risikogruppe 4
I den første måned med digital tinglysning har der ikke været nogen besparelse for borgerne. Tværtimod er sagerne blevet så forsinket, at bolighandlende har mistet tusindvis af kroner i renter på mellemfinansiering. Det skyldes især, at forudsætningen om 'en udbredt digital signatur' ikke er tilstede. Folk har simpelthen ikke en digital signatur, og derfor tyer ejendomsmæglere og advokater til fuldmagter, så de kan underskrive på kundens vegne. Systemet er bare ikke funderet på en overvægt af fuldmagter.
Dermed følger projektet meget godt den røde tråd, der har præget det siden Folketinget vedtog det i 2006, og som tilsidst betød, at projektet røg helt op i den næsthøjeste risikokategori for offentlige it-projekter.
Da projektet blev vedtaget var engangsbevillingen steget fra Deloittes 270 millioner til 460 millioner kroner. Det skyldtes blandt andet det enorme indscanningsarbejde, af den daværende tinglysning. Siden kom leverandøreren CSC i problemer med medarbejdere der forlod projektet og virksomheden. Derfor blev det forsinket og fordyrret. Medarbejdere hos CSC taler da også om et uhørt kompliceret projekt.
Er pengene spildt?
Når advokater og ejendomsmæglere fortæller om det kaos der præger tinglysningen netop nu, så kan man få tanken, at de mere end 600 millioner kroner er spildt. Især når man ser, at 75 procent af befolkningen over 16 år ikke har den digitale signatur som systemet er funderet på. Men hverken Henrik Høpner, der er formand for Danske Boligadvokater, eller medforfatteren på Deloittes Consultings rapport fra 2004 mener, at pengene er spildt. Det kommer nok bare til at virke på en lidt anden måde end man forestillede sig.
”I rapporten lagde vi op til at ganske mange skulle have en digital signatur. Men hvis man ikke har en digital signatur, kan man give sin rådgiver fuldmagt til at underskrive med sin signatur. De to måder at bruge systemet på kan supplere hinanden,” siger partner i Deloitte Jørgen Leisner.
Henrik Høpner har oplevet enorme problemer med systemet, men han tror det bedrer sig.
”Der er næppe mange der vil skrive skøderne under selv. Man skal ikke underkende, det vi kalder ’en skræk for tastaturet’. Selv om mange bruger deres digitale signatur til at godkende deres selvangivelse, så er en hushandel til mange millioner noget andet. Derfor vil mange hellere have deres advokat eller ejendomsmægler til at skrive tinglysningsskødet under digitalt. Advokaten har jo en ansvarsforsikring, hvis noget skulle gå galt,” siger Henrik Høpner og uddyber.
”På den måde vil præmissen for tinglysningen stadig være tilstede. For selv om borgerne ikke har eller bruger deres digitale signatur, så gør advokaten eller ejendomsmægleren det på vegne af borgeren,” siger Henrik Høpner.
Direktør for Domstolstyrelsen Adam Wolf er dog ikke meget for løsningen med fuldmagter. Forleden sagde han til ComON:
”Advokater og ejendomsmæglere har åbenbart hovedsageligt valgt at basere sig på fuldmagtsordningen. Men hvis man konsekvent baserer sig på fuldmagter – i stedet for digital signatur – så kommer der rigtigt meget papirarbejde ud af det – og det var jo slet ikke hensigten med den digitale tinglysning,” siger Adam Wolf.
