Den Danske Netordbog mangler fem millioner kroner for at kunne fortsætte. Alligevel vil der ikke blive indført brugerbetaling.
Muligheden har været på tale, men indtægterne vil kun lige være nok til at holde siden i gang, og derved vil den ikke blive videreudviklet.
Leder af Center for Leksikografi, professor dr.phil.habil Hennig Bergenholtz, vil ikke indføre brugerbetaling for et produkt, som han ikke mener er tilfredsstillende.
»Jeg har en faglig stolthed. Det vil klart være utilfredsstillende for mig at lade en side være tilgængelig, hvis den ikke bliver udviklet«, siger Henning Bergenholtz til ComON.
Center for Leksikografi har tidligere sendt ansøgning om støtte til Kulturministeriet uden held. Nu prøver de igen. Denne gang også til Undervisningsministeriet og en række private fonde. Hvis det ikke giver pote, så vil der fra d. 1. januar 2006 være lukket for Den Danske Netordbog.