Frode Greisen

Hvem styrer Internet? De fleste vil nok at mene, at svaret på dette spørgsmål er "ingen", men det er faktisk ikke helt rigtigt. Forskellige interesseorganisationer har etableret sig, der udøver kraftig indflydelse på den kurs, som nettet tager, og Internet Society hører helt klart til blandt de mægtigste af sammenslutningerne. Den verdensomspændende organisation blev første gang annonceret på en netværkskonference i København i 1991, og sidenhen oprettet i 1992 med hovedsæde i Reston i U.S.A. Internet Society er et organ og forum for virksomheder og individuelle medlemmer, der ønsker at sætte pejlemærker for nettets fremtidige udvikling og forbedre de teknologier, der driver nettet. Internet Society fungerer som paraplyorganisation for andre vigtige sammenslutninger, f.eks. IANA (Internet Assigned Numbers Authority) og IETF (Internet Engineering Task Force). Internet Societys ledende organ er bestyrelsen, der består af 18 prominente neteksperter fra hele verden. Danske Frode Greisen, direktør for den internationale backbone-udbyder Ebone, er for nyligt blevet valgt som formand for bestyrelsen og dermed Internet Society.


I et interview med ComON fortæller ISOC-formanden om organisationen og sine visioner om nettets fremtidige udvikling.



ComON: Er en centralistisk organisation som Internet Society ikke en direkte modpol til det anarkistiske, decentraliserede Internet? Hvordan passer det sammen?

Greisen: Internet Society (ISOC) er ikke centralistisk. ISOC har medlemmer over hele verden og bestyrelsen, der vælges af medlemmerne, kommer fra mange lande. ISOC har en flad, demokratisk struktur hvor lande og regeringer ikke er repræsenterede. Det passer fint til teknikken, der heller ikke ser landegrænser. Hvad angår politik og lovgivning kan ISOCs sekretariat, der er placeret i USA, ikke overkomme at følge med og give høringssvar i alle lande, formentlig er det kun realistisk at dække USA og EU. Men vi har lokale afdelinger i en del lande som kan tage sig af dette. ISOC ønsker ikke at kontrollere nettet. Men der er nogle ting der er centrale: IETF's standarder gælder over hele verden, IP numrene er unikke på globalt plan, portnumre er unikke, og domænenavnene og nameservere må koordineres.


ComON: Hvordan oplever du som dansker den ærkeamerikanske Internet-industri? Er amerikanerne overhovedet opmærksomme på den del af nettet, der ikke slutter med .com?


Greisen: Virksomheder som Cisco, IBM, Digital, Microsoft mv. som producerer net-udstyr og programmer har forlængest opdaget at der er en verden uden for USA, og det gælder også mange mindre virksomheder. De mennesker jeg møder i IETF og ISOC har generelt en god forståelse af at dette er et globalt projekt.


ComON: U.S.A. er langt forude for resten af verden, inklusive Danmark, når det gælder Internet. Er telefontakstsystemerne den primære årsag til denne kløft, eller findes der andre faktorer?


Greisen: Det er klart at når faste linier kun koster 20% af hvad de internationale linier i Europa koster, så er det lettere for Iinternet Service Providers (ISP'er) at udbygge. Det er også klart at når man ikke skal betale for lokale telefonsamtaler er man mere uhæmmet når man surfer. Desuden er USA et 200-millioner-menneskers marked, mens EU endnu ikke er et fuldt integreret marked - og vi taler mange sprog. Endelig spændte Europa ben for sig selv ved at satse på OSI standarden i EU, og i en del regeringer, inklusive den danske, fra omkring 1985 til omkring 1994.



ComON: Den nye IP6 protokol gør det muligt at kræve betaling for datatrafik per bit, at reservere en specifik båndbredde over nettet. Kan konsekvensen blive, at informationsmotorvejen kun bliver tilgængelig for betalende kunder, der betaler penge for højhastigheds "tunneler" gennem Internet, mens alle andre må nøjes med et krybespor?


Greisen: Alle betaler for Internetadgang i dag. Jeg kender ingen kunder der ikke er betalende: den enkelte kunde betaler f.eks. til en ISP som Tele Danmark eller UNI-C, de betaler igen til Ebone (eller til andre internationale ISP'er), vi betaler til Sprint som er en af de store i USA og som udveksler trafik med hinanden. Hvad der kan ske er at man kan komme til at betale per minut ligesom for telefoni. Det kan også ske at man kan kan købe varierede serviceniveauer til forskellige priser, ligesom man kan flyve på turistklasse eller på første klasse. Det synes jeg vil være en god ting.


ComON: Hvordan er dit syn på opståelsen af dataly, fattige lande som Antigua der huser Internet-servere med kontroversielt indhold, f.eks. netbårne pengespil, der er forbudt i resten af verden? Det er vel nærmest eksport af informationsforurening ...


Greisen: Jeg ved ikke rigtig. Informations-forurening er een ting, og der vil måske blive udviklet systemer på nettet ligesom 'Ingen reklamer' mærkaterne til postkassen. Ellers har jeg selv en god delete-knap. Ulovligheder en en anden ting.


ComON: Netguruen Negroponte siger, at den største trafik på nettet fremover bliver udløst af maskiner, ikke mennesker, at mange forskellige apparater vil kommunikere med hinanden over Internet. Er du enig?


Greisen: Hmmm... det ved Negroponte nok mere om end jeg. Indirekte vil trafikken vel altid blive udløst af mennesker.




ComON: Kryptering er et hedt tema. I Europa er der med få undtagelser konsensus om, at kryptering skal være frit tilgængelig, men i U.S.A. er det stadig underlagt eksportrestriktioner. Hvorfor denne forskel?


Greisen: Det er vel sigende at det er USA, England, Frankrig og Rusland der er imod kryptering. Det er store lande med en stærk militær tradition og en stærk sikkerhedstjeneste. Problemet med krypteringsforbud er at matematikken er offentligt kendt og at det er let at lave produkter med kryptering. F.eks. kan man selv kryptere sin post ved at hente PGP (Pretty Good Privacy). Resultatet af et forbud kan blive at det kun er forbrydere og enkelte privatpersoner der bruger teknologien. Man stopper altså ikke de pengestærke forbrydere, men går glip af de fordele for samhandel som kryptering kunne give samfundet.



ComON: I hvor stort omfang er der efter din mening behov for særlig Internet-lovgivning, der underligger nettet et juridisk regelsæt? Internet kan vel næppe regulere sig selv ...


Greisen: Hidtil er nettet da vokset udmærket uden regulering! Jeg tror på selvregulering og fri konkurrence. Det der er ulovligt via telefon eller post som f.eks. terror eller bagvaskelse, det er også ulovligt via Internettet. Jeg skal ikke afvise at der viser sig nye ting i det nye medie der kræver ny lovgiving, men jeg mener at regeringerne og borgerne er bedst tjent med at man først ser om ikke den eksisterende lovgivning kan bruges.



ComON: Hvor ser du det største fremtidige potentiale for vækst på Internet? Hvad er din personlige fremtidsvision når det gælder nettet?


Greisen: Først blev nettet brugt til kommunikation, e-post, nyhedsgrupper osv., så kom det globale 'bibliotek' med WWW. Nu kommer de kommercielle anvendelser og underholdning, og jeg tror at det fortsat vil give en fantastisk vækst. Min vision er naturligvis at Internettet bliver den tekniske infrastruktur for informationsssamfundet.






Flere informationer om organisationen kan findes på http://www.isoc.org.
Frode Greisens biografi findes på adm.ebone.net/~neufrode/.







Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere