ComON 28: Offentligt prestigeprojekt hænger i tynd tråd

1. september er skæringsdatoen, hvor digitale dokumenter skal erstatte papiret i det offentlige. Men kun hver femte myndighed kan leve op til en række simple anbefalinger for hvordan dokumenterne så skal håndteres.

Mandag den 1. september er eDag. På denne dag skal alle offentlige myndigheder være i stand til at kunne sende og modtage digitale dokumenter fra andre myndigheder. Men det er langt fra alle, der klar til den store dag.

Mere end 10 procent af de 376 deltagende kommuner, amter og statslige myndigheder har endnu ikke fortalt de andre hvor langt de er med forberedelserne og Den Digitale Taskforce ved derfor reelt ikke om de 38 myndigheder overhovedet er i stand til at håndtere digitale dokumenter. 266 myndigheder har en postkasse til modtagelse af digitale dokumenter fra andre myndigheder, mens kun 72 myndigheder, svarende til hver femte, har helt styr på de interne procedurer, der skal til for at eDagen får en effekt.

Det er kun de 72 mønster-myndigheder, der lever op til 16 basale anbefalinger for hvordan de digitale dokumenter bliver en integreret del af forvaltningens arbejde og dermed bidrager til den effektivisering som er hele grundtanken med digitaliseringen af den offentlige sektor.

»Hvis ikke myndighederne kan leve op til de 16 anbefalinger, så står det slemt til. For de er ikke særlig skrappe,« siger underdirektør i PLS Rambøll Management, Ejvind Jørgensen.

En rundspørge i starten af august viste, at kun 30 procent af de ialt 376 myndigheder har gennemgået de dokumenttyper, der i dag modtages med almindelige post, og at kun 40 procent af myndighederne har taget stilling til hvilke filformater de skal benytte. Hvis ikke man har styr på disse interne procedurer, så kan det være svært at op nå den fulde effekt af at kunne sende og modtage digitale dokumenter.

Samtidig har mere end 10 procent af myndighederne ikke fortalt Den Digitale Taskforce, der koordinere arbejdet, hvor langt de er i bestræbelserne på at blive klar til eDag, og taskforcen ved derfor reelt ikke om disse knap 40 myndigheder overhovedet er i stand til at sende og modtage digitale dokumenter.

»Vi er i gang med at ringe rundt til de myndigheder, som vi slet ikke har hørt fra, for at høre hvor langt de er kommet,« siger projektleder Thomas Fjeldberg fra Den Digitale Taskforce under Finansministeriet. Han erkender at taskforcen ikke kan stille noget op overfor de myndigheder, der ikke er parate til at kunne sende og modtage e-post på mandag den 1. september.

»Der er ikke andet end de kollegiale sanktioner, der kan være med til at få de sidste med på vognen,« siger Thomas Fjeldberg.

Læs mere i dagens udgave af IT-avisen ComON. Læs også om:

Klar, parat... eDag
Det er ikke uden problemer at digitalisere den offentlige forvaltning, og det er derfor langt fra alle myndigheder, der når at blive klar til eDag 1. september.

Dystre udsigter på jobmarkedet
Selv om der er sket en stigning i antallet af IT-jobopslag, så er der ikke flere nye job på vej, vurderer fagforbund.

I denne uge har ComON tema om IT-consulting og outsourcing:

Virksomheder har igen glemt lektien
Danske virksomheder har tilsyneladende glemt lektion om, at outsourcing ikke nødvendigvis er vejen til hurtige besparelser.

Bjørnen kan programmere
Det kræver både sund fornuft og forsigtighed at outsource IT-opgaver til Rusland. Men så er der også udsigter til kontante besparelser.

Man skal ligne de andre
Outsourcing kan godt være sagen for helt små virksomheder, men det kræver forberedelse og et grundigt kig indad.

ERP er den hellige grav
IT-outsourcing er tidens trend, men der er stadig mange der tøver med at outsource deres økonomistyringssystem.

Lej en bodyguard til netværket
Selv om IT-afdelingen gør et godt stykke arbejde, kan det betale sig at outsource sikkerheden. Man bliver nemlig let blind for de huller, man selv laver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere