Gates: Linux indeholder også Microsoft-kode

Linux indeholder intellektuel ejendom fra mange forskellige firmaer - også Microsoft, mener Bill Gates.

Microsoft-chef Bill Gates sagde torsdag under et analytikermøde at retssagen mellem IBM og SCO allerede har skadet Linux. Han sagde at det er uklart om Microsoft allerede har profiteret af den tvivl og usikkerhed, der er skabt omkring det gratis operativsystem, men fremhævede at sagen har blotlagt en grundlæggende svaghed i Linux - nemlig at GPL'en (General Public License) gør det svært at indgå aftaler om krydslicensering af patenter, som ellers er meget almindelige i softwarebranchen.

IBM og Microsoft indgik allerede for 10 år siden en række aftaler om at krydslicensere teknologier, fortalte Gates. Men det samme er ikke muligt med Linux, hvor GPL'en foreskriver, at alle ændringer og udvidelser skal frigives som open-source.

»GPL betyder at du kan ikke bare kan licensere IBM Linux, eller Red Hat Linux. Hvis du vil licensere en bestemt version af Linux, skal du licensere alle versioner,« sagde Gates.

I maj måned købte Microsoft en licens til Unix System V fra SCO - det samme operativsystem, som er kernen i Linux-striden. Microsoft vil anvende licensen til at udvikle et nyt emulationslag til Unix-applikationer.

Microsoft har ikke taget stilling til, om SCO's påstand - at kode fra System V er flydt ind i Linux - er korrekt, men Gates sagde at Linux helt sikkert indeholder kode fra Microsoft og andre firmaer.

»Der er ingen tvivl om, at intellektuel ejendom fra mange, mange firmaer - inklusive Microsoft - bliver brugt i open-source software. Det er umuligt at undgå når folk begynder at klone ting,« sagde Gates.

Han forudsagde at den tvivl der er sået om Linux vil skade operativsystemets acceptans i det kommercielle miljø på længere sigt. Men indtil videre har operativsystemet dog stadig en markedsandel på mere end 30 pct. inden for servere, og Linux er også begyndt at få en større udbredelse på desktoppen.

»Linux er en form for Unix, ligesom FreeBSD, og open-source modellen er værdifuld i forbindelse med nogle former for udvikling. Jeg tror ikke at den vil forsvinde. Men vi bliver nødt til at minde folk om at kravene til et operativsystem skifter hele tiden. Det er derfor vi foretager investeringer i forskning og udvikling,« sagde Gates.

Microsoft har netop meddelt at firmaet vil investere 6,8 milliarder dollar i udvikling inden for det næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere