Klumme: 2 Mbit til alle

Allan Fischer-Madsen fra Dansk Dataforenings teleudvalg mener, at der skal tages politiske initiativer for at sikre den totale landsdækning med højhastighedsadgang.

Regeringen har lovet, at fokus i det næste år bliver rettet mod bredbåndsnettet. Forskningsministeren vil komme med en bredbåndsplan, der vil ligge klar til juni.


For at planen skal lykkes, må der ikke slækkes på ambitionsniveauet. Bredbånd bliver den informationsmotorvej, vi nu har talt om i snart mange år. Hastigheden på motorveje er høj, og det skal den også være på den elektroniske motorvej. Derfor er det fra Dansk Dataforenings side også et minimumsmål i den første fase af bredbåndsnettet, at hastigheden bliver på 2 Mbit/s downstream og 512 kbit/s upstream. Vel at mærke overalt i landet. Det nytter ikke, at vi etablerer en teknologi med tjenester, der kræver fuld båndbredde, samtidig med at der er regioner, der ikke bliver dækket af bredbånd, fordi det ikke er kommercielt rentabelt.


Vi ser derfor meget gerne, at der tages politiske initiativer til at sikre den totale landsdækning med den ene eller anden form for højhastighedsadgang. Teknologien er underordnet, bare den fungerer med rette hastighed, og at den kan leveres til en rimelig pris. Initiativet skal ikke gøre staten selv til teleoperatør, eller ejer af tele-infrastruktur; de tider er forbi. Men det skal i stedet handle om at skabe sådanne incitamenter for teleoperatørerne at de som et led i deres forretning i øvrigt skaber denne landsdækning. Forskellige modeller kan tænkes.


Hovedlinien i en statslig bredbåndspolitik skal være at stimulere udbud og efterspørgsel på bredbåndstjenester og -anvendelser. Det fremgår også af Forskningsministeriets netværksredegørelse. Det kan vi i høj grad tilslutte os. Dertil bør lægges en sikring af landsdækning, så vi undgår et geografisk »B«-hold.


Hastighed - ikke teknologi


Der har været røster fremme om, at 2 Mbit/s ikke er en tilstrækkelig hastighed. Det er jeg ikke enig i. 2 Mbit/s er på nuværende tidspunkt et fremtidsrettet og økonomisk overkommeligt krav at stille. Jeg er enig i, at 2 Mbit/s ikke vil være nok på længere sigt, men til den tid tror jeg også, at teknologier vil være udviklet til at gøre mere end 2 Mbit økonomisk realistisk.


Det er derfor afgørende, at regeringens initiativ på dette område fokuserer på, at alle i Danmark får mulighed for at få en tilslutning til Internettet med en høj hastighed og til en rimelig (lav) pris, og at det overlades til teleområdets aktører at vælge den til enhver tid optimale teknologi.


Den faktiske mængde af tilslutninger vil så afhænge at, at den øvrige IT-politik fremmer udbud af bredbåndsindhold og -anvendelse, og i øvrigt gør det interessant for hele Danmarks befolkning at være med. Og dertil hører selvfølgelig en velfungerende erstatning for den dræbte hjemme pc-ordning.



Af Allan Fischer-Madsen, formand for Dansk Dataforenings teleudvalg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere