Martin Ågerup er konsulent i connector a/s (www.connector.dk) - en dansk konsulentvirksomhed, der inspirerer og udfordrer mennesker i virksomheder og
organisationer, så de kan sætte nye mål for virkelyst og vækst. Han har
tidligere arbejdet i seks år på Instituttet for Fremtidsforskning
(www.cifs.dk), hvor han har rådgivet om tendenser og drivkræfter. Han er
foredragsholder, forfatter til bogen "Dommedag er aflyst - velstand og
fremgang i det 21. århundrede" (Gyldendal 1998) og skriver freelance for
Jyllandsposten om samfundet.
ComON: I hvilke situationer, hvornår, hvordan og hvor ofte bruger du selv IT i dit arbejde og i dit privatliv?
MÅ: Jeg bruger IT hver dag, men jeg er ikke freak eller pionér. Jeg har en PC på arbejdet og én hjemme, som er koblet op via modem til vores server samt en bærbar. Når jeg søger informationer, prøver jeg for det meste Internettet først. For blot et par år siden var der mange ting, man ikke kunne finde. Nu er det efterhånden sjældent, at jeg går forgæves på nettet.
Jeg har opbygget et netværk af ressourcepersoner per email. For et par uger siden havde jeg en længere udveksling med en chef fra en stor engelsk IT-virksomhed. På et tidspunkt takkede jeg ham for, at han brugte så meget tid på mig. Han svarede, at samtalen var spændende, og at han i øvrigt sad i sin bil på vej hjem fra arbejde, så jeg afbrød ikke noget. Det viste sig, at han havde chauffør og var koblet op trådløst. Havde jeg ringet til manden, var jeg aldrig kommet forbi hans sekretær!
ComON: I bogen "Dommedag er aflyst" skriver du, at "Informationsteknologi er et eksempel på ny teknologi, som vil give os utroligt mange muligheder for at få et bedre liv. Kan du give nogle eksempler på hvilke muligheder?
MÅ: Hverken IT eller nogen anden teknologi vil i sig selv kunne gøre os gladere eller mere tilfredse. Men IT vil give os bedre forudsætninger for selv at skabe et godt liv. Mit overordnede tema er, at IT giver nye muligheder uden at vi mister de gamle. Det er et supplement. Når vi tænker IT og fremtid, skal vi altså væk fra "enten-eller-tankegangen" og over i "både-og-tankegangen". IT vil kun erstatte de ting, som bliver forældede eller overflødige på grund af den nye teknologi. De ting vil vi ikke savne.
Så IT's muligheder ligger i at skabe nye former for arbejde, uddannelse, medier, underholdning og social kontakt, som kan supplere de gamle.
ComON: Med Internettets udbredelse diskuterer man meget at globaliseringen for alvor er ved at slå igennem, at verden bliver mindre og vi alle bliver mere ens. Andre mener, at vi snarere vil se mindre grupperinger af folk, der ikke nødvendigvis er knyttet til nationalitet, men som på anden vis har noget til fælles, og at de samler sig i små virtuelle samfund sammen med folk der deler deres interesser og/eller livsanskuelser. Hvad er dit syn på det?
MÅ: Igen handler det mere om "både-og" end "enten-eller". Det handler også om begrebet identitet, som gennemgår nogle spændende forandringer. Skabelsen af det moderne samfund i løbet af de sidste 500 år er i høj grad skabelsen af individet - af et nyt jeg med en stærk følelse af at være et klart subjekt, afgrænset fra en omverden. Man er unik og har en fri vilje. Individualiseringen er en forudsætning for begreber som humanisme, menneskerettigheder, nationalstat og velfærdssamfund.
Det moderne Jeg er ved at blive afløst af et "postmoderne" Jeg. Det moderne Jeg havde en klar og uforanderlig kerne, som man kunne kalde ens identitet. Det postmoderne Jeg har mange flere dimensioner og er først og fremmest foranderligt.
IT forstærker denne udvikling. Den nye opfattelse er mere fleksibel, giver simpelthen plads til flere fællesskaber samtidig. Det er ikke længere at betragte som falsk eller hult at skifte adfærd eller sågar holdning, alt efter hvilken sammenhæng man indgår i. Stadig flere nægter at have en klar holdning til bestemte spørgsmål, men giver i stedet udtryk for "på den ene side" og "på den anden side", når de bliver spurgt. Deraf opstår nedladende øgenavne om de unge som "nå-generationen".
IT giver muligheder for at indgå i løse og flygtige fællesskaber, og vel at mærke uden at opgive de andre sammenhænge, man indgår i. IT forstærker også tendensen til at udvikle en fleksibel identitet. I cyberspace kan man konstruere nye identiteter og skabe digitale repræsentationer af sig selv, som er fiktive eller - måske mere spændende - forskønnede udgaver af virkeligheden. Internettets chat rooms giver folk mulighed for at lege med forskellige identiteter. Her kan man skifte køn uden en operation. Man kan skifte alder og profession. Eller man kan helt lade være med at beskæftige sig med den fysiske verden og blot kommunikere om de emner, som interesserer én.
ComON: I stadig flere private hjem findes der computere og net-adgang, og mange børn vokser op med computeren som et naturligt redskab og kommunikationsmedie. Men der er også en stor gruppe af børn der vokser op uden computer og net-adgang. Hvordan løser man det problem, så de ikke sakker agterud, når det gælder de vigtige IT-kvalifikationer?
MÅ: For nogle år siden var jeg sammen med mine daværende kolleger på Instituttet for Fremtidsforskning med til at lave en rapport om den problemstilling. Den hed "IT-samfundet - hvordan får vi alle med?". I dag er jeg nået til den erkendelse, at det ikke er det centrale spørgsmål.
Computerens primære rolle i undervisningen er som et værktøj, man skal lære med snarere end lære om. Evnen til at tale, skrive og forstå engelsk vil blive en langt vigtigere forudsætning for at begå sig i fremtidens IT-samfund end evnen til at betjene nutiden computere. Hvis man ikke kan engelsk, vil man reelt være forment adgang til størsteparten af de muligheder og ydelser, som nettet tilbyder.
Problemet er altså ikke, om børnene lærer at bruge en computer men i stedet om de bruger en computer til at lære med. Hvis ikke folkeskolen skaffer computere til alle elever og oversætter og nyudvikler software, går børnene glip af nogle fantastiske pædagogiske værktøjer.
Ordet undervisningsdifferentiering får helt ny betydning, når uendeligt tålmodigt software underviser den enkelte elev på vedkommendes eget stadie og besvarer dumme spørgsmål, som ingen elev ville turde stille læreren, mens de andre lytter. Læreren vil kunne bruge mere af sin tid på eleverne med vanskeligheder og på de særligt kvikke, som hele tiden har brug for nye udfordringer.
Alle elever i folkeskolen bør have deres egen computer i skolen indenfor nogle få år, alt andet ville være uanstændigt overfor børnene.
ComON: Distancearbejde var det alle snakkede om for et år siden. Nu siger de fleste at distancearbejdet er stendød. Men vil IT ikke ændre måden vi arbejder på og hvor vi arbejder?
MÅ: Det er ikke tøjmode, vi snakker om her. Udviklingstendenserne for virksomheders og arbejdets organisering ændrer sig ikke fra det ene år til det næste. Distancearbejde vil efterhånden udbrede sig til at udgøre en voksende andel af stadig flere arbejdsfunktioner. For nogle vil denne arbejdsform udgøre nul procent af deres tid for andre 50 procent og for nogle få 90 eller 100 procent. Distancearbejde handler ikke kun om at kunne sidde derhjemme og arbejde. Det handler om at kunne sidde ude hos kunden, på et hotelværelse efter en kundebesøg eller i pendlertoget. IT gør også økonomien til et netværk, og det vil efterhånden også spille ind på erhvervsstrukturen, hvor nye alliancer vil opstå. I fremtiden vil man i stigende grad dele medarbejdere og dermed viden. Vi vil se stadigt flere arbejde freelance eller i flygtige projektorganisationer. Det vil næppe indenfor en overskuelig årrække være en stor andel af arbejdsstyrken, men det vil omfatte nogle af de strategisk vigtigste medarbejdere og projekter, som vil være meget synlige.
ComON: Du skriver også i bogen, "at de fleste danskere fokuserer mere på truslerne end mulighederne". Er der ikke også nogle ting der ikke er helt så gode ved IT-udviklingen, og som vi skal forhindre eller gøre noget ved?
MÅ: Det er min fornemmelse, at IT-debatten på blot de ni måneder siden min bog udkom har flyttet sig meget. Ikke på grund af bogen, selvfølgelig. Men fordi stadig flere bliver fortrolige med IT. Tingene flytter sig i folks bevidsthed fra abstrakt fremtid til konkret nutid. Der er desuden sket dét, at tyngdepunktet i IT-udviklingen har flyttet sig fra maskinen til netværket. For nogle år siden, var der næsten ingen, der brugte ordet "informationsteknologi". Dengang hed det "elektronisk databehandling" (EDB). Der er ikke mange, der interesserer sig for "databehandling". Men kommunikation og netværk er sociale ord, som de fleste tænder på.
Der er bestemt meget i IT-udviklingen, som er dybt problematisk. Der vil også være en række udfordringer. For eksempel at omstille økonomien og arbejdsmarkedet til de nye digitale virkelighed. Men det er vigtigt, at vi har nogle positive billeder af, hvad IT kan og bør bruges til. Douglas Adams, som I jo har interviewet, har sagt det bedre end nogen anden: "Jeg tror det er vigtigt at have et optimistisk billede af fremtiden. Hvis vi lader os hypnotisere af "bladerunner" fremtidsvisionen, bliver det dén vi får". Med andre ord kan vi kun realisere mulighederne, hvis vi beskriver dem. Det er selvfølgelig også vigtigt at diskutere, hvordan vi ikke vil bruge IT. Men efter min mening bør hovedvægten ligge på, hvordan vi vil bruge den.
ComON: Hvor vil vi se de største påvirkninger fra IT i de kommende år?
MÅ: IT er en bærende teknologi, som vil få indflydelse på stort set alle livets forhold.
Helt overordnet vil IT langt om længe begynde at give produktivitetsstigninger i servicesektoren. Det er vigtigt, at vi udnytter dette potentiale, for øget produktivitet er den eneste mulighed for økonomisk vækst - ud over at arbejde hårdere eller længere. Og økonomisk vækst er den vigtigste forudsætning for fremgang på stort set alle andre fronter: velstand, velfærd, sundhed, livsglæde og naturbeskyttelse.
Som allerede nævnt flytter tyngdepunktet i IT-udviklingen sig i disse år fra maskinen til netværket. For det første vil de eksisterende netværk blive udvidet. Internettet vil fortsat få flere brugere, virksomhedernes interne netværk vil blive udbygget og få en stadig mere central rolle. Trådløs opkobling vil udvide adgangen til disse netværk, således at man i princippet kan komme online hvor som helst og når som helst.
Stadig flere maskiner vil få indbygget chips og blive en del af et eller flere netværk. Bilens computer vil for eksempel "snakke" med vejens computer, som vil meddele, at der er kø eller glat forude.
Brugervenlighed vil blive en afgørende parameter i de kommende år. I det lange løb, vil det kun være de maskiner, som folk kan finde ud af at betjene, der vil få succes. IT-udviklingen er gået så svimlende hurtigt, at branchen har kunnet slippe af sted med at levere produkter, som er tæt ved umulige at betjene.
Et element i denne udvikling er nyudvikling af interfacet eller brugergrænsefladen mellem menneske og maskine. Det handler om bedre software men også om nye grænseflader. Vi har allerede talegenkendelse, som fungerer. I de kommende år vil der for alvor komme skub i udviklingen af et mundligt interface.
Hvis vi udvider tidshorisonten til 20-30 år vil vi muligvis få det ultimative interface i form af en direkte kobling mellem maskinen og den menneskelige hjerne. Der er allerede gennemført succesrige forsøg med at sende elektriske impulser mellem chips og nerveceller. Hvis en sådan kobling mellem menneske og maskine lykkes, vil både muligheder og trusler overstige alt, hvad mennesket har opnået siden opfindelsen af landbruget.
Der sker i disse år en rivende udvikling af sensorer, som vil gøre mikroprocessorer i stand til at se, høre og lugte samt at fortolke og handle ud fra disse informationer. På kort sigt vil denne udvikling især muliggøre noget nær fuldautomatisering af en række fremstillingsprocesser og serviceydelser. Vi vil kunne stille mundtlige spørgsmål til maskiner og få mundtlige svar, som vi vil kunne bede om at få uddybet. Software vil ikke erstatte receptionisten, sagsbehandleren, den praktiserende læge eller bankrådgiveren. Men nogle af deres nuværende opgaver vil blive løst af maskiner.
På langt sigt vil robotter udrustet med kunstig intelligens kunne bevæge sig frit rundt. De vil sandsynligvis stort set uden menneskelig hjælp kunne bygge et hus, hente affald, gøre rent, købe ind og lave mad. Taxa'er vil formentlig være førerløse, hvilket vil gøre det meget billigt at køre taxa.
ComON: Overlader vi ikke for meget til IT? Jeg mener, ikke alle former for software og hardware er lige driftssikre, og alligevel overlader vi væsentlige kontrolfunktioner og lignende til maskiner på sygehuse, i militæret og mange andre steder.
MÅ: IT skal selvfølgelig bruges fornuftigt. Det kan nok ikke undgås, at vi i fremtiden vil se isolerede tilfælde, hvor overdreven tiltro til IT fører til forskellige ulykker. Og "år 2000 problemet" har jeg helt opgivet at blive klog på. Men alt taget i betragtning giver IT fantastiske muligheder for at øge sikkerheden i utrolig mange sammenhænge. Der er fantastiske muligheder med hensyn til "smarte" biler, som kommunikerer med hinanden: holder forsvarlig afstand på motorvejen, griber ind hvis der opstår farlige situationer.
Når det er sagt ligger der klart en sikkerhedsmæssig udfordring i spredningen af netværk. Hvis de enkelte dele i netværket bliver afhængige af de øvrige dele for at kunne fungerer, mangedobler man risikoen for fejl og sammenbrud. Populært sagt svarer det til serieforbundne elektriske juletræslys. Hvis blot det ene lys går, ryger hele kæden - og det er endda svært at isolere fejlen. Driftssikkerheden øges ved at parallelforbinde lysene, så de fungerer uafhængigt af hinanden. Den samme grundregel gælder udbygningen af digitale netværk.
I langt de fleste sammenhænge vil IT kunne øge sikkerheden. At IT ikke kan erstatte men kun understøtte fornuftig og intelligent opførsel hos os mennesker er egentlig meget betryggende.
