En svensk borger fra Stockholm har politianmeldt to svenske medier fo at vise billeder, der førte til, at en ekspert i tegneserier blev dømt for at besidde børneporno.
Det skriver Nyhedsbrevet Dansk Presse.
blev sidste måned dømt for at besidde 51 filer med tegninger af personer med et barnligt udseende. Filerne var tegninger i stilen manga, der er en japansk tegneseriestil, og ikke egentlige fotografier.
Det er avisen Dagens Nyheter (DN) og Svensk Television (SVT), der er blevet politianmeldt. Sagen ligger nu hos Politiet, der skal afgøre, om der skal rejses en sag.
Det svenske Piratpartiet har kraftigt kritiseret loven for at indføre censur.
Medierne har forsvaret deres valg om at fremlægge dokumentation.
"Denne artikel var et forsøg på at forklare, hvordan dommen er blevet til, eftersom den fik megen kritik. I artiklen følte vi, at vi gerne ville vise lidt om, hvilken type af tegneserier, det handlede om. I andre medier blev der publiceret debatartikler, hvor man kun viste billeder af to hoveder og ikke mere. Vi viste i hvert fald en smule af, hvad det handlede om", siger chefredaktør Gunilla Herlitz fra Dagens Nyheter ifølge Medievärlden.se.
I et interview med bloggeren Oscar Schwartz har oversætteren selv forklaret, hvad politiet fandt hos ham:
”Det var kun tegninger af nøgne kroppe. Ikke noget som man normalt ville kalde pornografi. Et fåtal af dem indeholdt seksuelle akter. Men som oversætter af manga-tegneserier vil folk i min branche sikkert undre sig over, at jeg ikke havde mange flere billeder af den slags”.
Også i Danmark har der været debat om de tegnede billeder med personer med et meget ungt udseende. Mens Socialdemokraterne tidligere har foreslået at ulovliggøre tegninger med børneporno, har Red Barnets kendte ekspert, Kuno Sørensen, afvist forslaget som tankepoliti.
Et tv-klip om sagen fra SVT’s program Rapport kan findes på Youtube. Ifølge Journalisten.se er de to svenske medier politianmeldt for illustrationer. Avisen Dagens Nyheter viste en tegning, hvor man i baggrunden kan ane en tegning af to yngre mænd, som har sex. Svensk Television lavede i august en reportage, hvor man ser en tegning, hvor en ung pige blotter sig for en ældre mand, skriver Dansk Presse. Manden bliver så tændt, at han får næseblod, skriver The Local.