I første kvartal af 2001 blev der sendt mere end 50 milliarder SMS-beskeder over mobile GSM-netværk. Det fortæller en ny rapport fra GSM Association. I gennemsnit blev der sendt 16 milliarder SMS'er om måneden, en femdobling i forhold til samme tidsrum sidste år.
I april 1999 blev der sendt omkring 1 milliarder beskeder om måneden - et tal, der i løbet af to år er steget med 1.600 pct. GSM Association forudsiger, at der bliver sendt mindst 200 milliarder SMS'er i år, og meget tyder på, at tallet kan blive endnu højere.
Tyskerne er de flittigste SMS-brugere med 6 milliarder sendte beskeder i første kvartal, mens England ligger som nummer to med 3,5 mia. SMS'er i de første fire måneder.
Ifølge GSM Association er der nu omkring 500 millioner GSM-brugere i verden, som udgør omkring 70 pct. af markedet for digital mobiltelefoni.