I dag sidder filmfolk bag lynhurtige computere og klipper film og tv-serier, og programmerne er mere avancerede end nogensinde.
Derfor giver det også filmskaberne nye muligheder for at skabe virkelighedstro scener, selv om det egentlig er rent fup.
Et eksempel er tv-serien Ugly Betty, som foregår i New York, men optages i Los Angeles.
For at snyde seernes øjne optræder skuespillerne typisk foran grønne lærreder - også kaldet green screens - i et studie, og efterfølgende er det muligt for tv-seriens klippere at smide baggrund ind med travle mennesker på gaden i New York og gule taxaer, der suser forbi.
Green screens har været anvendt i adskillige år, men teknikken er i dag så raffineret, at det stort set er umuligt at se, at computere har spillet en afgørende rolle i mange film- og tv-serier.
Produktionsselskabet Stargate Studios har smidt en demonstrationsvideo på nettet, der viser, hvor sofistikeret det er muligt at ændre i optagelser, når computeren tages i brug.
Se videoen - og bliv overrasket: