Vi skriver 2006. Den blot 19-årige Morten Kjærulff Strunge stifter selskabet Onfone.
I begyndelsen må det nye selskab med blot tre ansatte låne 1,5 millioner kroner. Underskuddet første år lyder på 1,8 millioner kroner.
Siden følger en række hårde år. I hvert fald hvis man måler det på bundlinjen. Gælden vokser og egenkapitalen er blodrød.
Faktisk slæber selskabet små fem år senere rundt med en gæld på 29 millioner kroner og en negativ egenkapital på 20 millioner kroner.
Ikke et eneste år har selskabet givet overskud. Til gengæld har man succes med at skaffe kunder.
Samarbejde med mobilkongen
Fra begyndelsen er selskabets profil præget af IP-telefoni. Blandt andet da Morten Strunges ven, den succesrige it-iværksætter og investor Peter Wilmar Christensen, kommer om bord i 2008. Læs mere om det her.
Året efter går selskabet på opkøbsjagt. I Viborg køber Onfone IP-telefoniselskabet Telefin af mangemillionær og dating.dk-stifter Morten Wagner.
Men Onfone satser nu på hele pakken: IP-telefoni, mobiltelefoni og bredbånd. Hovedfokus i forretningen er at skaffe kunder. Selskabet lejer sig ind på TDC's net.
I begyndelsen af 2010 får TDC-samarbejdet dog en brat ende, da Onfone kaster sig i armene på Telenor, der nu skal servicere Onfones kunder på sit net.
I samme omgang indleder Morten Strunge et samarbejde med systemleverandøren MVNO A/S, der ledes af Danmarks ukronede mobilkonge, Frank Rasmussen, som i sin tid stiftede både Telmore og BiBob for siden at sælge dem til telegiganter med stor fortjeneste.
Mobilkongens nye selskab skal levere software-ydelser til Onfone.
Lars Bom buster
Det står klart for alle, at Onfones succes står og falder med antallet af kunder, som opkomlingen kan kapre.
I jagten sætter selskabet en storstilet tv-reklame i søen. Til formålet hyres den kendte skuespiller Lars Bom. Landeplagen lader til at bære frugt. I hvert fald vælter kunderne ind.
Sågar Kyllingen, alias cykelrytteren Michael Rasmussen, mærker mobilselskabets eksponeringstrang i form af et sponsorat.
Samtidig gør Onfone meget ud af at have billige pakkeløsninger, der kan give konkurrenter baghjul.
Konkurrenterne ender da også med at blive presset. TDC udtaler, at Onfone gør ondt på hele branchen. Det samme gør Telenor, der kalder det "bekymrende". Og Telia bløder ligefrem.
Glem salg
I samme åndedræt afviser flere teleselskaber dog, at Onfone vil blive købt. Det er for åbenlyst, hvad selskabet er ude på, lyder det mellem linjerne.
Underforstået at Morten Strunges projekt simpelthen går ud på at kapre kunder nok til, at et salg vil være en bremseklods for flugten af kunder fra de store televirksomheder.
Ufortrødent tordner Onfone-direktøren imidlertid videre.
Selskabet lufter tanken om en børsnotering, og målet for kundetilgang hæves atter. Morten Strunge melder ud, at selskabet satser på at nå svimlende 300.000 kunder inden udgangen af 2011.
Investorerne bedyrer hele vejen igennem, at flere penge kan være på vej til Onfone, der altså fortsat kører med underskud.
Lynsalg
Pludselig går det stærkt.
Ifølge TDC-boss Henrik Poulsen henvender Onfone sig til telegiganten om et muligt salg. Det sker, selvom TDC ifølge teledirektøren måske slet ikke er den oplagte køber.
Få dage senere er købet en realitet. Prisen, som de to parter i dag melder ud, ligger på op imod 313 millioner kroner.
Det fem-årige selskabs liv fortsætter med samme direktør, Morten Strunge, men nu under telegiganten TDC's vinger.
Mobilkonge: Det gjorde jeg også
Med salget skriver Onfone sig ind i tele-historiebøgerne som mobilselskabet, der fik samme skæbne som Telmore, CBB, BiBob og M1.
Altså selskaber, der lejer sig ind på telegiganternes net, opbygger en stor kundedatabase på billige produkter, og derefter sælges.
Frank Rasmussen, der fortsat samarbejder med Onfone, fortæller i dag til Computerworld:
"Det var det samme, som jeg gjorde: At sælge kunder."