12.531 skatte venter på dig og din GPS

Fænomenet GPS-skattejagt eller geocaching har gennem de seneste par år opnået en fantastisk udbredelse over store dele af verden. Se her hvordan du gør.

Geocaching bygger på elementer fra orienteringsløb og vandring. Sporten opstod for omkring 10 år siden, da det amerikanske militær stoppede med at scramble GPS-signalet. Pludselig blev præcisionen i alt civilt GPS-ustyr langt bedre, og grunden til sporten var lagt.

I al sin enkelthed går GPS-skattejagt ud på, at finde en 'cache' , som andre har gemt.

Koordinaterne hentes på nettet og lægges ned i GPS'en, og så er det ellers blot om at komme af sted.

Skatten ligger normalt i en lille æske, som indeholder en blyant, en logbog og måske en lille gave i form af en dims med ringe værdi.

Når skatten er fundet, skal man så skrive i logbogen og som minimum rapportere det, når man kommer hjem til computeren.

Sporten kræver kun en håndholdt GPS, hvor Garmins billigste model koster omkring 1.700 kroner.

Herhjemme var der i marts gemt 12.531 caches, og på verdensplan rundede antallet en million den 8. marts, så der er nok at lede efter.

Sådan starter turen

Når du skal på GPS-skattejagt, begynder turen foran computeren. På geocaching.dk skal man allerførst registreres, hvilket er gratis og nødvendigt, hvis man vil se koordinaterne på de mange skatte, der ligger gemt over hele verden.

Fra den danske side sendes man videre til den amerikanske side geocaching.com. Her skal zoomes ind på Danmarks-kortet for at finde skattene i et ønsket område.

Start med de letteste skatte, der er markeret med en eller to stjerner. Tast herefter koordinaterne ind i din GPS.
Ude i selve området viser GPS'en, hvilken retning du skal gå for at finde skatten samt en række andre informationer afhængig af, hvilken GPS du bruger.

En GPS har almindeligvis en usikkerhed på 10-20 meter i hver retning ved godt signal, så det sidste stykke skal du selv lede efter skatten.

En gammel madkasse

Selve skatten er typisk en gammel madkasse eller en vandtæt beholder, som kan indeholde forskellige småting, hvoraf en logbog er det vigtigste.

Her kan man skrive en dato og få ord om oplevelsen ved at finde skatten, men de fleste vælger at skrive disse oplysninger ind i skatten, når de kommer hjem til computeren.

GPS-producenten Garmin, har i øjeblikket cirka 15 produkter, der er velegnede til GPS-skattejagt, og salget har været stigende det seneste år.

- Vi har altid solgt mange håndholdte GPS'er til militæret, politiet og redningstjenester, men det seneste år har vi oplevet en solid stigning i salget af små håndholdte til ganske almindelige danskere, siger Michael Povlsen, Garmin Danmark.

Mange forsøger at geocache med en bil-GPS, hvilket ikke er optimalt. Man kan kun nogenlunde finde frem til stedet, hvor skatten ligger. Den helt præcise beskrivelse af, hvor og hvordan skatten er placeret kræver en rigtig håndholdt GPS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering