Artikel top billede

Bekymringen for data i skyen svinder

Microsofts nyeste CRM-løsning kan fra i dag købes over det meste af verden som et cloud computing-produkt. Salget åbnes samtidig med, at færre bekymrer sig ved at lægge forretningskritiske data i skyen.

I september sidste år annocerede Microsoft, at den kommende Dynamics CRM Online 2011 som noget helt usædvanligt ville blive lanceret som et cloud computing-produkt, før det kunne købes hos forhandlerne.

På det tidspunkt var CRM-løsningen ude i en beta-version, men nu har virkeligheden indhentet beta-udgaven. Siden den 20. januar 2011 har produktet - om end noget forsinket, kunnet erhverves på 41 sprog og 40 markeder rundt om på kloden. Og først den 28. februar ligger der en version af Microsoft Dynamics CRM Online 2011 pakket i en boks hos forhandlerne.

I september 2010 sagde Microsofts danske produktchef Iben Thorell: "Det er enestående, at vi lancerer et produkt i skyen før det fysiske, og det viser, hvor meget vi satser på vores cloud-strategi."

Læs mere her om, hvad cloud computing egentlig er for en fisk.

Knap så forsigtige

Cloud computing tog fart med applikationer som e-mail og lignende løsninger, der blev vurderet som knap så 'forretningskritiske'. Med CRM, altså løsninger, der omfatter afgørende vigtige data om virksomhedens relationer til sine kunder, nærmer sky-konceptet sig et andet niveau i forretninsmodellen.

"Stille og roligt begynder begynder virksomhederne at betragte det som ok at lægge mere forretningskritiske data op i skyen. De færreste vælger cloud af sig selv, men fordi der er et konkret behov," siger Anders Elbak, analytiker hos IDC Nordic.

Lige præcis virksomhedens CRM-data er noget, som alle sælgere kan have fordel af at kende til uanset, hvor de måtte befinde sig.
"Så det giver mening at lægge CRM ud som en cloud-tjeneste. Typisk er der med CRM ikke en nødvendig synkronisering eller noget, der skal køres sammen med andre applikationer," siger Anders Elbak.

Microsofts topchef Steve Ballmer, som annoncerede det færdige produkt for nogle dage siden, kalder sælgerne for "næsten enhver succesfuld virksomheds hjerte", og at det at give sælgerne en "familiær brugergrænseflade" er blandt den nye online CRM-løsnings fremmeste kvaliteter.

Brugergrænsefladen er stærkt revideret i den nye CRM-løsning, og den hænger sammen med mail- og kalenderprogrammet Outlook, hvilket sikrer det familiære for mange brugere.

Hvis Outlook er åben, kan CRM afvikles direkte herfra, og man kan eksempelvis holde styr på sine mails direkte i CRM Online 2011.

CRM en konkurrenceparameter

Chris Ellegaard, adjunkt ved Copenhagen Business School med speciale i Relationship Management, er enig i vigtigheden af at holde styr på firmaets relationer. Han siger til Microsoft:

"Systemer, der skal holde styr på relationerne, er blevet en konkurrenceparameter på lige fod med evnen til at være innovativ. Uden et godt relationsværktøj er man simpelthen bagud. Relationsværktøjerne er organisationens 'central' for viden om kunder, leverandører og konkurrenter og bruges til at kunne agerer strategisk i hele værdikæden."

Blandt de første, der tilbød forretningsapplikationer i skyen eller som SaaS eller Software as a Service, var pioner og storebror på området Salesforce.com.

Microsoft tager konkurrencen fra såvel Salesforce som en anden spiller på området Oracle så alvorligt, at Microsoft tilbyder kunder i 'fjendeland' økonomiske fordele, hvis de skifter til Dynamics CRM Online 2011.

Microsofts launch-site findes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere