Artikel top billede

Du kan lige så godt vænne dig til personlighedstests

Klumme: Vi kan lige så godt vænne os til personligheds­test i forbindelse med vores job - og testen er jo også til gavn for testpersonen.

De fleste har sandsynligvis prøvet at udfylde en personlighedstest i forbindelse med en ansættelse i et nyt job. Der er meget delte meninger om test og udbyttet heraf.

De delte meninger har nok baggrund i, om man selv har været ude for en god eller dårlig oplevelse i forbindelse med personlighedstest.
 
De dårlige oplevelser bunder ofte i, at processen kørte uprofessionelt, at virksomheden udelukkende bedømte personen ud fra testen - at den ligesom blev "sandheden".

En tredje årsag kan være, at testpersonen simpelthen ikke fik jobbet, og dermed kan der opstå en række negative associationer og modstand mod personlighedstest.

Fordobling

DR's "Magasinet Penge" havde for et par uger siden et indslag om personlighedstestning.

Indslaget handlede om, at der er sket en fordobling i brugen af test i rekrutteringssammenhænge i forhold til for bare et par år siden.
 
Det kan tænkes, at det handler om finanskrisen, at man simpelthen ikke har råd til at ansætte den forkerte medarbejder, og personlighedstesten kan være et redskab til et mere nuanceret billede af kandidaten - hvis den bruges konstruktivt i sammenhæng med et uddybende interview.

DR's undersøgelse viste, at hver fjerde havde prøvet at blive testet i forhold til jobsamtaler, og cirka 50 procent er positive over for brugen af test.

Undersøgelsen viste desuden, at personer, der har prøvet at blive testet flere gange, er mere positive over for personlighedstest, end dem, der bliver testet første gang.

Flere virksomheder benytter også performancetest løbende i medarbejderens "arbejdslivscyklus":

Det er for dyrt

I ansættelse, i løbende udvikling og læring og ikke mindst til måling af medarbejderens præstationer.

Det er simpelthen for dyrt, hvis medarbejderne ikke performer og ikke leverer det, som de er ansat til.

Man behøver jo ikke en test for at finde ud af, om en medarbejder præsterer eller ej, men test giver konkrete facts samt indikationer om, hvorfor medarbejderen ikke udretter som forventet.

Ved brug af disse værktøjer, opfatter de fleste chefer det også som mere "legalt" at have den "ubehagelige" samtale eller "stikke lidt dybere i medarbejdersamtalerne.

Ville DU lade dig teste?

En ny undersøgelse fra Aberdeen Group viser, at virksomheder, som løbende tester deres personale, har en klar forbedring i indtjeningen, en mere målrettet leder, bedre medarbejderudvikling samt større træfsikkerhed ved ansættelse.

Alt sammen er jo også klart med til at fastholde medarbejderne.

Som Nykredit udtaler, koster det en halv million kroner at miste en "gennemsnitsmedarbejder", og en seniormedarbejder kan koste op til en million kroner.

Når vi gennemfører test og assessments, oplever vi ofte, at testpersonerne synes det er dejligt at bruge lidt tid på selvreflektion.

Man lærer måske nye sider af sig selv og ser pludselig sin egen adfærd fra en anden vinkel.

Hvis man bliver tilbudt en test i forbindelse med et ansættelsesforløb, er det jo ikke kun for virksomhedens skyld, men også et værktøj for kandidaten til at finde ud af, om jobbet er det rigtige for vedkommende.

Uanset om vi bryder os om tests og præstationsmålinger, er det min overbevisning, at vi lige så godt kan vænne os til det.
Vi ser allerede, at de unge op igennem skolesystemet løbende bliver testet.

I sportens verden har de ligeledes igennem mange år været vant til præstationstestning, og restauranter bliver også vurderet og vejet med "smileys".

Nogle mener, at det er ved at tage overhånd. Det er vigtigt i hvert enkelt tilfælde at vægte rationalet i at bruge test og altid at bruge dem med respekt og omtanke - og altid af uddannet personale.

På vores hjemmeside har vi en afstemning, som vi synes, du skal deltage i: Ville du se det som positivt og selvudviklende, hvis din arbejdsgiver løbende testede dig?

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere