Artikel top billede

Foto: Lotte Bentzen/TDC

Aalborg Kommune afviser problemer i mobilsager

En rådmand fra Aalborg Kommune kan ikke se noget problem i, at telebranchen har problemer med at få lov til at opstille mobilmaster i kommunen.

Læs også: Telebranchen kan ikke opføre master i Aalborg.

Landets fire mobiloperatører, 3, TDC, Telenor og Telia har alle problemer med at få godkendt sager om opstilling af mobilantenner i Aalborg, lyder det fra brancheorganisationen Telekommunikations-industrien.
 
Derfor har brancheforeningens direktør, Jakob Willer, i et brev rettet henvendelse til Aalborg Kommune.

I brevet gør han opmærksom på problematikken, som han ser den.
 
Men rådmand Mariann Nørgaard (V) med ansvar for Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen undrer sig over brevet.
 
"Jeg kan ikke selv se problemstillingen, og det kan min forvaltning heller ikke," siger hun.
 
Ifølge Mariann Nørgaard er der ikke noget at komme efter i forhold til sagsbehandlingen.
 
"Sagsbehandlingen kører efter bogen, og der er ikke nogen, der er blevet afvist," fortæller hun.
 
Hun uddyber, at der generelt er en "fornuftig sagsbehandlingstid" i bygge- og planlægningssager. 
 
Indkalder til møde
Alle danske mobiloperatører investerer for tiden millioner af kroner i opgradering og udbygning af deres mobilnet, så de kan håndtere mere kapacitet og tilbyde kunderne en oplevelse af hurtigere mobilt bredbånd.
 
Det betyder blandt andet, at antenner skal sættes op på skorstene og tage i byerne, og det er sager som disse, der skal behandles.
 
"Vi har fundet fornuftige løsninger flere steder, når der har været nabohenvendelser. I de tilfælde har vi kunnet finde andre beliggenheder og er nået frem til løsninger," siger Mariann Nørgaard. 
 
Derfor har hun nu inviteret Telekommunikationsindustrien til møde i januar.
 
"Jeg vil gerne høre, hvad deres henvendelse er begrundet i. Det er klart, at når vi får en henvendelse, så tager vi den alvorligt," siger hun. 
 
Sidste år skrev daværende videnskabsminister Helge Sander (V) et brev sammen med den tidligere KL-formand Erik Fabrin (V), hvori de opfordrede kommunerne til rette fokus mod sagsbehandlingen i forbindelse med mobilantenner.

Læs også: Telebranchen kan ikke opføre master i Aalborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere