Artikel top billede

(Foto: © Claude Dagenais, 2007 /)

Japans nye supercomputer - lynhurtig og billig i drift

Japans grønne supercomputer er langt hurtigere end sin forgænger uden at bruge mere strøm.

Computerworld News Service: Tokyo Institute of Technologys nyeste supercomputer, Tsubame 2.0, beviser, at high performance computing fint kan gå hånd i hånd med energieffektivitet.

Det nye system, som blev indviet i sidste uge, er verdens anden mest energieffektive supercomputer.

Det er takket være en administrator, der gik mere op i den månedlige elregning end prisen på hardware.

2,4 petaflops

Denne seneste maskine har en ydelse på 2,4 petaflops, hvilket er 15 gange mere end dens forgænger.

Den er Japans første supercomputer på petaflops-niveau og blev i november rangeret som verdens fjerde hurtigste supercomputer med udgivelsen af Top 500-listen over supercomputere.

Ligesom sin forgænger anvender Tsubame 2.0 en blanding af CPU'er og grafikprocessorer (GPU'er).

GPU'er er gode til hurtigt at foretage den samme beregning på store mængder data, så de er langt mere effektive end CPU'er til at takle problemer inden for molekylærdynamik, fysiksimulation og billedbehandling.

De hjælper også til, at maskinen bruger mindre strøm.

"Vores it-chef sagde: 'I kan bygge en fantastisk maskine, men I får ikke mere elektricitet at gøre godt med," fortæller Satoshi Matsuoka, der leder universitetets Global Scientific Information and Computing Center, om en diskussion han havde under planlægningen af Tsubame 2.0.

Universitetet havde i forvejen en årlig elregning på knap 8,4 millioner kroner alene til den eksisterende supercomputer og var ikke interesseret i, at det tal skulle stige yderligere.

Strøm var begrænsningen

"Det var ikke pengene, det var ikke pladsen og det var ikke vores viden eller evner, men det var strømforbruget, der grundlæggende var begrænsningen," forklarer han.

Matsuoka tog sin specifikation og sit design med til Hewlett-Packard, Nvidia og andre virksomheder, der skulle hjælpe med at bygge maskinen.

"Vi talte om kravene til det nye system, der skulle bygges," fortæller Edward Turkel, der er marketingschef for HP's industry standard servers group, om et møde med Matsuoka under International Supercomputing Conference i 2009.

"Systemet skulle selvfølgelig være meget højt ydende med en top-ydelse på adskillige petaflops og med en vedvarende ydelse på over en petaflops, men åh for resten, det skal kunne være i et meget lille datacenter og bruge bemærkelsesværdigt lidt strøm," beskriver Turkel. "Det var der, vi alle sammen ligesom kløede os i hovedet og sagde: 'Det her bliver interessant'."

HP havde allerede samarbejdet med Nvidia om at designe en højt ydende server baseret på GPU'er, da Matsuoka præsenterede Tokyo Institute of Technologys krav, oplyser Turkel. Det design blev ud fra specifikationen raffineret til at imødekomme kravene til både strømforbrug og pladsanvendelse.
Sådan er maskinen bygget op
Resultatet er en supercomputer, der består af 1.408 noder.

I hjertet af hver node er en HP ProLiant SL390-server med Intel Xeon-processorer og Nvidia Tesla GPU'er.

Der er tre Tesla-chip i hver af Tsubame 2.0's 1.408 noder og hver chip har 448 processorkerner, hvilket giver næsten 1,9 millioner grafiskprocessorkerner.

Det er fra disse GPU'er, systemet får størstedelen af sin ydelse.

Maskinen blev nummer fire på Top 500 med en vedvarende maksimalydelse på 1,2 teraflops og nummer to på Green 500 med en energieffektivitet på 958 megaflops per watt. Dette er den eneste supercomputer, der er at finde i top fem på begge lister.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere