Artikel top billede

Råd til chef og ansat: I er nødt til at kommunikere

Klumme: Vi kan undgå mange skuffelser og stridigheder, som tager fokus væk fra vores arbejde, hvis vi lærer at kommunikere forståeligt. Det gælder både ledelse og medarbejdere.

Kender du det? At du som leder var sikker på, at du kommunikerede helt klart og tydeligt, men til din store overraskelse og skuffelse, viste det sig, at medarbejderen agerede, som om budskabet overhovedet ikke var modtaget eller forstået?

Din første tanke er sikkert, at medarbejderen må være mindre intelligent, hvilket jo sagtens kan være tilfældet. Men det kunne jo også være, at I simpelthen ikke havde fået "tunet" ind på samme bølgelængde, og dermed gik fejl af hinanden.
 
Det spændende ved mennesket er, at vi er individuelle væsener - en sammensat DNA bestående af kød, blod, gener, arv og kultur, som gør, at vi tolker og filtrerer på de input, vi modtager gennem livet.

Mennesker er små mysterier, og som leder bliver du nødt til at interessere dig for disse "mysterier" og for at kunne udforske andre, må du starte med at udforske dig selv.

Hvordan kommunikerer du? Ser du et mønster, når din kommunikation fejler?

Det er dog ikke alle fejltagelser i kommunikationen med sine omgivelser, man skal tage på ens kappe. Vi vil opleve mennesker, som det faktisk ikke er muligt at "tune" ind på, men vi kan absolut blive ved at udforske og dygtiggøre os i disciplinen.

Et konkret eksempel: Lederen siger i en jobsamtale, at virksomheden er en meget "fleksibel" arbejdsplads. I sidste øjeblik inden ansættelseskontrakten underskrives, finder lederen ud af, at medarbejderen faktisk havde tænkt sig at arbejde hjemmefra to dage om ugen. De var milevidt fra hinanden i opfattelsen af en "fleksibel" arbejdsplads.

Der findes et utal af fantastiske værktøjer, som kan gøre os bedre til at kommunikere, samt blive mere sikre på, at modtageren har forstået vores budskab.

Spørg, spørg og spørg til I forstår hinanden

Et lille, supergodt værktøj, som anvendes i coaching-sammenhænge, er "Chunking," som handler om det detaljeringsniveau, vi kommunikerer på. Man kan "Chunke ned" for at få flere detaljer på, "Chunke til siden" for at drage paralleller til sammenlignelige ting, eller "Chunke op," hvis der er brug for at løfte kommunikationen væk fra detaljerne.

Eksempelvis når en leder siger: Vi er en virksomhed, som har meget fokus på "Worklife Balance". Hvis lederen ikke selv kommer ind på, hvad der menes med det, så spørg ned i detaljeringsniveauer: Hvad menes med Worklife Balance? Lederen svarer måske, at det er ok at hente og bringe sine børn fleksibelt, bare man også yder en ekstra indsats, når det kræves.

Betyder det så, at du kan gå klokken 15.00 hver dag og så arbejde om aftenen? Bliv ved med at få detaljer på, indtil I ved, at der er en fælles forståelse for begrebet. Lederen kan ved opsummeringer og konklusioner få bekræftet den fælles forståelse.

Vi kan undgå rigtig mange skuffelser og stridigheder, som tager fokus væk fra vores arbejde, hvis vi lærer og forsøger at sikre os, at vi kommunikerer forståeligt.

Er man i rollen som respondenten, er det ligeledes vigtigt at kommunikere tilbage, hvorledes man forstår den information, der modtages. Specielt hvis informationen gør én usikker, vred, fornærmet eller såret. Så få "Chunket" lidt, for at være sikker på at budskabet er rigtigt forstået.

Et ordsprog siger: "Det, du hører, er ikke altid det samme som det, der bliver sagt".

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren