Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.
En internationalt enestående aftale til blot 14 millioner kroner om året gør det muligt at lægge DR's arkiver med radio og tv på nettet.
Aftalen er et første skridt mod at realisere en vision om at digitalisere hele den danske kulturarv. Ifølge eksperter vil interessen være eksplosiv for de åbne arkiver.
Sæt kunsten fri.
Giv folket deres kulturarv tilbage.
Ordene lyder som et fortidens slagord på røde bannere den 1. maj.
Men ordene er fremtid.
I alt fald for mange tusind timers fjernsyn, film og radio i DR's arkiver, der nu står for at blive gjort frit tilgængelige på nettet. Gratis for alle til at klikke ind på lige fra tv-serien Matador til børnetime med Ingrid og Lillebror.
En ny - og billig - aftale om at åbne DR's arkiver for offentligheden ved at lægge det frit ud på internettet får de store ord frem hos engelske BBC, hvor Paul Gerhardt - projektchef for BBCs indsats for at lægge indholdet af BBC-arkiverne ud på nettet, også kaldet BBC Creative Archive.
"Med et slag er DR bare langt foran alle os andre, og forhåbentlig kan vi bruge den danske aftale til at komme videre," siger Paul Gerhardt, der venter på at få lov til at forhandle en tilsvarende aftale på plads med forskellige interessenter.
Christian Peytz. formand for Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), tror også på, at den nye DR-aftale kan blive en model for resten af verden.
Den internationale græsrodsorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF), fremhæver DR som en førerhund, der har taget et fantastisk spring ind i den moderne medieverden.
"DR har taget et vigtigt skridt mod at gøre DR-indhold, uanset form, tilgængeligt for alle," siger Danny O'Brien, talsmand for EFF.
Hans håb er, at andre institutioner vil følge efter med lignende aftaler, der kan frigøre endnu mere indhold på nettet, hvor alle og enhver kan klippe og klistre lyd og billeder sammen til egne private udsendelser.
Og håbet ser ud til at blive indfriet - i hvert fald i Danmark. Og det koster tilmed kun 14 millioner kroner om året - hvad eksperter karakteriserer som uhyre billigt.
"Vi har taget et afgørende skridt mod at demokratisere den danske kulturarv ved at gøre vores radio- og tv-programmer tilgængelige online. Med aftalen bliver vi i DR frontløbere," siger Leif Lønsmann, radiodirektør i DR.
Han har ansvaret for at digitalisere DR's arkiver, populært kaldet DR-guldet med børneudsendelser som Kaj og Andrea og populære serier som Huset på Christianshavn.
Kulturarv på nettet
Leif Lønsmann ser aftalen som et første skridt hen imod en endnu større vision om at lægge ikke bare DR's arkiver, men alt fra reklamefilm, kobberstik og kirkebøger ud på nettet til brug for alle. Altså at frigøre danskernes kultur ved at digitalisere indholdet af de store mængder af viden, der gennem årene er ophobet på Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og i andre kulturinstitutioner.
DR har forhandlet aftalen på plads med de organisationer, der repræsenterer kunstnere og virksomheder med ophavsret til de mange hundred tusind af timers fjernsyns- og radioudsendelser.
Efter Computerworlds oplysninger vil aftalen koste DR godt 14 millioner i 2007-kroner om året i et engangsbeløb, der skal fordeles mellem dem, der har ophavsretten. Dette årlige engangsbeløb gælder alt, der er mere end seks år gammelt, undtagen drama hvor grænsen er 10 år. Så hvis seerne drømmer om at se de sidste afsnit af tv-serien Taxa, er de nu ved at være klar til nettet.
Også i organisationerne er de stolte over resultatet, der giver dem en pose penge, som de ellers ikke ville have fået.
"Med aftalen kan danskerne få en direkte adgang til at udforske deres fortid og kultur på internettet," siger Michael Wahldorff, direktør i Skuespillerforbundet.
Ophavsretten spærrede
I de sidste ti år har ophavsretten stået som den store uoverstigelige Mount Everest- forhindring for at åbne DR-arkiverne for hele den danske befolkning, der ellers år efter år har finansieret DR over licensen. Indtil aftalen kom i hus, skulle DR betale penge til forfattere, musikere og andre med ophavsret til udsendelsernes indhold, hver gang de skulle sendes eller genudsendes. Og det at lægge film, fjernsyn og radio ud på internettet ville have kostet så mange penge, at projekt har været dødfødt fra starten.
"Så skulle DR jo have betalt for en genudsendelse efter overenskomsterne. Og det ville være helt umuligt økonomisk," konstaterer Michael Wahldorff.
Og de danske love og regler om ophavsret kunne Folketinget ikke bare ændre, selv om de gerne ville hjælpe DR's udsendelser ud på nettet.
De danske regler om ophavsret er nemlig født af en lang række internationale aftaler og EU-regler, som gælder i en lang række lande kloden rundt. Meget går helt tilbage til den såkaldte Berner-konvention fra den 9. september 1886, der i 21 bestemmelser slår ophavsretten fast som en urørlig økonomisk rettighed.
Men i takt med internettets udbredelse har ophavsretten været under stadigt stigende pres. Både fra organisationer som EFF og almindelige mennesker, der har fundet ud af, hvor klikke-nemt det er at kopiere musik og video fra nettet.
"Teknologien har for længst overhalet logikken bag ophavsretssystemet," siger professor Frands Mortensen, medieforsker på Aarhus Universitet. Han mener, at DR's arkiver for længst burde være gjort offentligt tilgængelige, når vi alle har finansieret dem over licensen.
"Vi taler om vores alle sammens fælles hukommelse, der ligger i de arkiver. Det er danskernes ejendom, som vi allerede har betalt for," siger Frands Mortensen. På den anden side er de 14 millioner kroner årligt ikke mange penge set i forhold til DR's milliardbudget, erkender han.
"Set fra befolkningens synspunkt er det et tilfredsstillende resultat. Det er jo en stor kulturpolitisk gevinst, at parterne har kunnet nå frem til den aftale," siger Frands Mortensen. I en eftertanke tilføjer han:
"Egentlig er det forbløffende, at det er lykkedes, når man tænker på, hvor meget ophavsretsorganisationerne har strittet imod de sidste 10 år. Vi forskere har jo kæmpet for at åbne adgangen siden 70'erne. Det er absurd, at det har skullet tage så lang tid."
Set fra hans stol tyder alt på, at danskerne vil tage de nye muligheder til sig. Han henviser til den eksplosive interesse, som Google oplever i brugen af søgemaskinen. Eller blot den måde almindelige mennesker bruger bibliotekerne på hver eneste dag.
Statsgaranti
Formanden for Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) Christian Peytz mener, at DR-arkiverne vil give danskerne et så massivt udbud af indhold på nettet, at det kan forandre hele medielandskabet.
"Hvis det store katalog kommer ud på nettet, så er der jo statsgaranti på underholdning på nettet," siger Christian Peytz.
Men Frands Mortensen påpeger, at det at åbne arkiverne ikke er nok. Hvis ikke brugerne har nem adgang til at søge i arkiverne, kan det hele være lige meget.
"Det er meget svært at finde rundt i et så kæmpestort materiale," siger Frands Mortensen. Og det er netop det arbejde, der nu forestår for Leif Lønsmann og hans medarbejdere.
"Lige nu tester vi, hvordan vi bedst kan gøre det. Vi prøver os frem med en række forsøg på, hvordan materialet kan præsenteres for danskerne," siger Leif Lønsmann.
Som han ser det, så gælder det om at få indhold, som DR og de andre store kulturinstitutioner som Nationalmuseet sidder på i dag, ud i en form, så det bliver en del af hverdagen for brugerne i stedet for en slags digital museumsmontre.
Men hvis man kun kigger på DR's egne arkiver, hvordan skal de så serveres for danskerne?
Efter Computerworlds oplysninger skal være muligt for brugerne at hente udsendelser og arkivstof direkte til sin computer, MP3-spiller, mobiltelefon eller andre platforme. Efter aftalens ordlyd er der ikke taget stilling til, hvordan udsendelserne skal sendes til brugerne andet end, at det skal ske efter brugernes eget valg, on demand.
Aftalen lægger op til, at indholdet kan streames ud til brugerne, men uden DRM-beskyttelse, så det er muligt for alle med få tekniske geværgreb at få indholdet ned på deres harddisk.
Men selv om DR har landet aftalen, der gør det muligt at lægge DR-arkiverne ud på nettet, så er alt ikke fryd og gammen.
Mere end 500.000 timers udsendelser i arkiverne ligger ikke i et digitalt format. De mange timers radio, fjernsyn og film ligger på en række forskellige ikke-digitale formater, som først skal digitaliseres. Og meget lidt af udsendelserne, der i princippet går tilbage til 1926, er endnu blevet digitaliseret.
Den samlede regning for det projekt har DR tidligere beregnet til at løbe op i omegnen af 284 millioner kroner. Og indtil nu har DR kun fået 75 millioner kroner til det formål.
"Med den sum penge kan vi komme cirka en fjerdedel af vejen. Og de skal bruges til at digitalisere det indhold, der er i fare for at forvitre," siger Leif Lønsmann. Først for i rækkefølgen står også de udsendelser, der ligger på formater, hvor der snart ikke findes maskiner, der kan afspille dem.
Når talen falder på, hvor resten af pengene skal komme fra, henviser Leif Lønsmann til et udvalg i Kulturministeriet. Her er embedsmændene ved at sætte de sidste punktummer i en plan for, hvordan DR og de andre store offentlige kulturinstitutioner skal finansiere digitaliseringen af deres samlede kulturarv.
Lønsmann håber, at det lykkes de store institutioner at overtale staten til at investere i at give alle danskere adgang til den kulturhistorie, de selv har skabt. Uden adgang til kulturarven vil Danmark risikere at blive ramt af kollektivt hukommelsestab, lyder hans argument.
Billedtekst: Kulturarv DR har indgået en historisk aftale med rettighedshaverne, der gør det muligt at gøre over en halv million timers nostalgisk tv tilgængeligt på nettet.
Foto: DR
Boks 1: Ophavsret i 70 år
Musikere, journalister, forfattere, malere og andre skabere af kunstneriske værker har ophavsret i helt op til 70 år efter deres død.
Udøvere af et kunstnerisk værk som for eksempel den klassiske musiker har en ophavsret i 50 år.
Det samme gælder et pladeselskab eller Danmarks Radio for de produktioner, som de udsender. Også her gælder en ophavsret i 50 år fra tidspunktet for optagelsen.
Men finder en heldig kartoffel på loftet et ukendt værk af Carl Nielsen eller Mozart, så har vedkommende en ophavsret på 25 år fra offentliggørelsen af værket.
Udgivere af databaser som telefonbøger har en ophavsret, der gælder i 15 år. Den gælder for eksempel også musikplader med en samling af sommerhits.
Boks 2: En halv million timer i arkivet
DR's arkiver omfatter 570.203 timer for tv og radio, som fordeler sig som angivet i nedenstående skema. Den halve million timer svarer til lidt mere end 65 års uafbrudt sendeflade med radio, tv og film.
Danmarks Radio regner med, at det vil tage godt tre timer at overføre en times optagelser til et digitalt medie. Årsagen er, at DR også skal registrere, hvad der præcist er på optagelserne. DR har opgivet prisen for projektet til 284 millioner kroner.
Radioudsendelser ligger for perioden 1930-2005 med i alt 473.000 timer fordelt på 1/4" spolebånd (123.000 timer) og DAT (350.000 timer).
Tv-udsendelser udgør for perioden 1951-2005 samlet 68.803 timer, der er fordelt på række formater:
1" B (5.400 timer),
U-Matic HB LB SP (1.800 timer),
1"C (13.500 timer),
D3 (1.275 timer),
Betacam SP (32.629 timer),
Digital Beta (10.880) og
DVC Pro (3.319 timer).
Arkivet indeholder ligeledes 28.400 timers film, der fordeler sig mellem færdige film som færdige programmer 16/35 mm (16.500 timer) og film som indslag 16/35 mm (11.900).
OriginalModTime: 07-06-2007 14:16:14
