Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. april 2007.
IT-politisk Forening vender sig skarpt mod et internet i to hastigheder - 1. og 2. klasse. Mens den danske debat om lige adgang til internettet knap er kommet i gang, raser krigen på det amerikanske marked.
Måske er vi alle socialdemokrater for Vorherre.
I hvert fald har mange af os en indgroet aversion mod at opdele vores samfund i et A- og et B-hold.
Samme modvilje har slået hårdt igennem i USA, hvor debatten lige nu raser, om de store telefonselskaber skal have lov at give bestemt datatrafik på deres net forrang frem for anden trafik. Argumentet er, at teleselskaberne har ret til at drive deres netværk uden at staten eller andre blander sig i, hvordan de driver deres forretning. Så de er i deres gode ret til at kræve betaling fra for eksempel Google, Yahoo eller Jubii for, at deres kunder skal have nemt ved at klikke ind på deres websites.
Modstandere hævder, at internettet skal være frit for alle. Så teleselskaberne skal lade være med at diskriminere, alt efter hvem der kan betale dem flest penge. Hvis teleselskaberne får frit spil, vil konkurrencen om kunderne blive smadret. Og i sidste ende vil forbrugerne blive taberne.
"Teleselskaberne forsøger at komme igennem med at afpresse de virksomheder på nettet. De vil gå til Google og YouTube og sige: Hvis ikke I betaler ved kasse et, så vil folk ikke kunne se video hos jer. Problemet er bare, at hr. og fru Jensen allerede har betalt dyrt for at få internet, så de kan se videoer på YouTube," siger Niels Elgaard Larsen, næstformand i IT-politisk Forening,
Elektronisk Øresundstold
Hans pointe er, at teleselskaberne kan se musik, video og en masse andet dyr underholdning passere igennem deres ledninger. Alt imens priserne på bredbånd - og dermed teleselskabernes indtægter - falder støt, presset ned af konkurrencen om kunderne. Fristelsen til at indføre en elektronisk Øresundstold er simpelthen for stor.
Samme synspunkt forfægter direktøren for interesseorganisationen Dansk IT, Tony Franke. Som repræsentant for brugerne af internettet er Dansk IT grundlæggende for en fri adgang til hele internettet.
Men ...
"Som jurist er jeg ikke så glad for, at man regulerer forhold, som måske sker, men ikke er sket endnu. Man bør altid vurdere, hvor overhængende faren er," siger Tony Franke. Men han pointerer dog, at den voldsomme debat i USA jo næppe er grebet ud af luften, så derfor finder han det vigtigt, at vi i Danmark er på vagt over for problemet.
Det synspunkt er Jørgen Abild Andersen, direktør for IT- og Telestyrelsen enig i.
"Rygmarvsreaktionen er, at selvfølgelig skal netværket være neutralt. Selvfølgelig skal brugerne have fri adgang til internettet. Det er svært at være uenig i," siger Jørgen Abild Andersen. Ingen kan acceptere adfærd, der skader konkurrencen på nettet, pointerer han.
Men han mener også, at man skal passe på at blive for firkantet i sin argumentation. Han nævner som et eksempel, at en forbruger vil se en film over nettet. Og for at han kan se filmen i en god kvalitet, sørger hans teleselskab og filmselskabet for, at han får reserveret den fornødne båndbredde til formålet. Umiddelbart ser Jørgen Abild Andersen ingen problemer med sådanne arrangementer.
Samtidig peger Jørgen Abild Andersen på, at internetudbyderne på den ene eller anden måde skal finansiere udbygningen af de netværk, der skal rumme en stadig voksende trafik. Flere og flere brugere efterspørger video, IP-telefoni og andre services og det kræver stadigt mere båndbredde.
"Og så kan man argumentere for, at selskaber bruger mulighederne i de nye netværk til at skaffe sig nye indtægter," siger Jørgen Abild Andersen.
Alle behandles lige
Hvis man vender blikket mod landets største udbyder af
internet, teleselskabet TDC, lyder meldingen, at den ophedede amerikanske diskussion ikke rigtig har relevans i det danske marked. Og heller ikke på det øvrige europæiske marked.
"Udgangspunktet for diskussionen er, at alle brugere og transmissioner på internettet skal behandles lige. Alle skal behandles på ikke diskriminerende vilkår. Og sådan er det også i dag," siger Jens Hauge, vicedirektør i TDC.
Dog er det sådan, at virksomheder kan købe sig til dataforbindelser til at forbinde medarbejdere og kunder. Men på det, han kalder det almindelige internet for private brugere, behandler TDC alle brugere lige, understreger han. At der skulle blive behov for ekstra indtægtskilder til at finansiere udbygningen af nettet, mener Jens Hauge ikke, at der er behov for her og nu.
Mens den danske diskussion stort set har været ikke eksisterende, har det set ganske anderledes ud i USA. Her har diskussionen bølget frem og tilbage. Og begge parter har lobbyet for, at de amerikanske politikere skulle se sagerne fra netop deres synsvinkel. Og nu hvor demokraterne har taget magten i begge parlamentariske kamre, ser argumenterne for netværk-neutralitet ud til at vinde gehør.
Herhjemme mangler vi stadig at tage debatten. Og bagefter at sætte kryds ved, om vi skal have et klassedelt internet.
billedtekst. Fart Skal teleselskaberne have lov at give bestemt datatrafik på deres net forrang frem for anden trafik? Debatten raser i øjeblikket i USA og snart også herhjemme. Arkivfoto
OriginalModTime: 26-04-2007 13:57:29
